Site icon 24NYT

SÅ DU NOGET? 10-årig dreng blev bortført – løftet ud af haven

Nordjyllands Politi efterforsker fortsat i den sag, hvor en 10-årig dreng d. 7. februar 2021 kortvarigt af en ukendt mand blev ført bort fra sit hjem på Pallesvej i Frederikshavn – kort efter vendte drengen uskadt hjem. Og nu søger efterforskerne særligt vidner, der har set dem på den rute, som manden og drengen gik, da de havde passeret Søndergade. Ring 114, hvis du oplysninger i sagen.

Nordjyllands Politis efterforskning af sagen har vist, at manden løftede drengen ud af haven om eftermiddagen, omkring kl. 15.45, og bar ham op til krydset i Søndergade tæt på. Her blev han sat ned på jorden – men manden holdt nu fast i drengens hætte, hvorpå de to fortsatte ned ad Smedevej og derefter ned ad Solsikkevej.

”Og vi søger særligt efter vidner, der kan have set de to, da de gik sammen, mens manden holdt fast i drengens hætte – noget, der måske ikke i situationen har set så mistænkeligt ud,” siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Lene Madsen.

Politiet præciserer desuden signalementet på den ukendte mand til nu at være: ung mand, meget mørk i huden, kraftig af bygning, brunt hår, bar blåt mundbind, blå cowboybukser, iført sort jakke, bar sort hætte.

”Har man set de to eller har andre oplysninger i sagen, så ring til os på 114 med det samme – ring hellere en gang for meget end en gang for lidt,” understreger politikommissær Lene Madsen.

 

To unge mænd kan være vidner

Da drengen og manden nærmere sig enden af Solsikkevej, der munder ud i Møllehus Alle, kom to unge mænd her gående, og de to satte efterfølgende i løb ud mod Søndergade – og det var herved, at drengen også kom fri af mandens greb i hætten og løb hjem.

Nordjyllands Politi vil gerne i kontakt med de to unge mænd, som kom ad Møllehus Alle.

”De kan være vidner og have oplysninger, der er vigtige for vores efterforskning – så dem vil vi gerne tale med,” siger Lene Madsen, der også opfordrer dem til at straks at ringe til politiet på 114.

De to unge mænd beskrives som: begge lyse i huden, den ene bar blå jakke, de bar begge huer og løb ad Søndergade i retningen mod nord.

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen yderligere oplysninger i sagen.

Exit mobile version