Også DF er til salg for ministerbiler. Berlingske skriver, at Morten Messerschmidt (DF) i en ny video siger, at ”man kan være dansker, uanset hvor ens forældre er født, eller hvad man tror på. Uanset, hvordan du ser ud, eller hvad du tror på, så er du dansk”.
Videoen er skelsættende og tegn på ny retning i DF. For igennem længere tid har højrefløjen haft diskussioner om danskhed, etnicitet, religion, hudfarve, laktoseresistens og andet. Alt det skærer Messerschmidt nu igennem og siger, at det for DF ikke handler om religion, hvor man kommer fra, eller hvordan man ser ud. Samtidig melder DF sig helt ud af den del af den europæiske højrefløj.
Det er et forsøg på at droppe den hårde retorik, blive ”stueren” og ramme de mere ”pragmatiske” borgerlige vælgere, idet Dansk Folkeparti drømmer om at blive lige så store, som de var i 2015 med 21 pct. af stemmerne. Det er et forsøg på at favne flere vælgere og blive endnu større. En drøm om at være de største i blå blok.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)