Så gik gassen af Mar-A-Lago

Det amerikanske justitsministeriums mange manøvrer for at gøre det af med Donald Trump vækker stadigt mindre interesse blandt såvel medier som befolkning. Der har bredt sig en resigneret erkendelse af, at vi har været der mange gange før, og hver gang er det stort opsatte drama fuset ud. Nu går gassen bare hurtigere af ballonen.
Hvis justitsminister Merrick Garlands raid på Trumps hjem var sket for syv år siden, ville de fleste have troet, at myndighederne var kommet under vejrs med så alvorlige forbrydelser, at det krævede en resolut politiindsats. Men efter, at Justitsministeriet og FBI har foranstaltet den ene undersøgelse af Trump efter den anden – både før han blev præsident, mens han var præsident, og efter at han var gået af – uden at finde noget at hænge ham op på, tror halvdelen af USA’s befolkning ikke på Garlands forklaringer.
For blot få år siden ville vælgere have givet Justitsministeriet en chance for at bevise, at der var en god grund til raidet, og at Trump havde gjort noget forfærdeligt. Men nu er Justitsministeriets og FBI’s troværdighed så tyndslidt, at halvdelen af befolkningen ifølge en meningsmåling offentliggjort den 24. august, betegner dem som ”politiske, korrupte og ikke til at stole på”. Det mener 68 pct. af de republikanske vælgere, 48 pct. af de uafhængige og endog 20 pct. af de demokratiske. Ifølge samme undersøgelse tror halvdelen af vælgerne, at FBI-aktionen mod Mar-A-Lago fandt sted for at forhindre Trump i at opstille til præsidentvalget i 2024.
Det må siges at være en katastrofe for den ordensmagt, der gerne skulle nyde almindelig tillid i et frit og demokratisk samfund.
Gennem de to år, da Ruslands-undersøgelsen mod Trump stod på, var en del republikanske politikere villige til at stole på Justitsministeriet og FBI. Denne tillid led et alvorligt knæk, da de slukørede undersøgere måtte indrømme, at der ikke var noget at komme efter. Og det er ikke blevet bedre af, at det senere stod klart, at den påståede sammensværgelse var opdigtet af Hillary Clinton og hendes nærmeste rådgivere i et forsøg på at fjerne Trump gennem en rigsretssag.
Senere kom der andre frit opfundne skandaler, som medierne med begærlighed kastede sig over, men som heller ikke viste sig at holde vand.
I forbindelse med Mar-A-Lago-aktionen har Justitsministeriet grebet til sine gamle tricks: Først gennemfører det en opsigtsvækkende og hidtil uhørt politiaktion og lader forstå, at Trump har gjort sig skyldig i gruopvækkende forbrydelser, men vil ikke nærmere fortælle, hvad han skal have gjort. Derefter begynder anonyme ”kilder” tæt på Merrick Garland og FBI at lække fortrolige oplysninger til de samme venligtsindede medier, som var så behjælpelige med at fyre op under Ruslands-sammensværgelsen.
Da Ruslands-dramaet gik over scenen, virkede fremgangsmåden fint. FBI plantede opdigtede historier i medierne og citerede derefter de samme medier som kilder, der kunne bekræfte de påstande, som FBI selv havde fundet på.
Som man vil mindes, slugte de statsstøttede danske medier det hele og kunne i årevis bringe den ene rædselsberetning efter den anden om Donald Trumps uforlignelige ondskab.
I Ruslands-dagene var mange republikanske politikere som nævnt tilbøjelige til at ”lade undersøgelsen gå sin gang”, fordi de troede på undersøgerne, eller fordi de håbede, at myndighederne ville få ram på Trump.
Sådan er det ikke gået denne gang. Stort set ingen af de ledende republikanere har offentligt fæstet lid til Justitsministeriets lækkede påstande om, at Trump skulle have gemt superhemmelige koder til kernevåben i den hensigt at sælge dem til Putin. Merrick Garlands granskningsbegæring er blevet mødt med udbredt latterliggørelse i de sociale medier.
Selvfølgelig er der stadig prominente republikanere, der er villige til at tro på Justitsministeriets historier. En af dem er den middelgodt begavede tidligere vicepræsident, Mike Pence.
Men hans og hans ligesindedes tid i det republikanske parti synes at være forbi.