Politikere, der ikke forstår nationalismens kraft, kommer grueligt galt af sted i disse år, skriver Berlingskes debatredaktør, Pierre Collignon.
Annegret Kramp-Karrenbauer var det borgerlige Tysklands tronarving, men hun måtte træde tilbage, da hun ikke kunne finde de rigtige svar på udfordringen fra det højrenationale parti, Alternative für Deutschland.
Jeremy Corbyn, leder af det britiske Labour-parti, så sine drømme om at overtage Downing Street splintre, fordi han ikke kunne genvinde arbejdervælgere tabt til Boris Johnsons nationalistiske fortælling om Brexit.
I Sverige, Polen, Ungarn, Frankrig, Italien, Spanien og USA har identitetsspørgsmål afgjort politiske valg. Det samme herhjemme.
De nationalistiske strømninger er ofte båret frem af populister, og det får politiske modstandere til at holde sig for næsen, men det bremser ikke folk som Marine Le Pen, Jimmie Åkesson, Viktor Orbán og Donald Trump.
Skal Ellemann-Jensen have succes som leder af den borgerlige opposition, må han hellere få det lært: Man skal ikke tage let på spørgsmål om national identitet.
Det er både politisk og intellektuelt et kiks at affeje den nationale identitetsbølge som ligegyldig, og man går også galt i byen, hvis man dæmoniserer den som en sikker vej til racisme og udbrud af nye krige.