Christian Friis Bach, der er udenrigsordfører for De radikale udbreder sig på TV2 om nødvendigheden af at udvise ”respekt og tolerance” over for islam. I Danmark skal vi fordømme ”hadefulde ytringer” og koranafbrændinger, og man forstår på ham, at repræsentanter for regeringen skal rejse rundt i de 57 muslimske lande for at sige undskyld for, at vi har ytringsfrihed. Det er udenrigsordførerens teori, at hvis vi bukker og skraber for de muhamedanske potentater, så vil de gøre gengæld og opgive deres plan om at undertvinge resten af verden, indtil Allah hersker overalt. Men Christian Friis Bach har åbenbart ikke forstået, hvad islam går ud på, selv om han har haft mange år til at sætte sig ind i sagen. Eller også er han ligeglad. Det sidste er vel nærmest et særkende ved De radikale.
Hverken Friis Bach eller vores skandaløse udenrigsminister har forstået, at eftergivenhed over for profetens følgere blot medfører nye krav om indskrænkninger i friheden. Man skal være en usædvanlig stor nar for at tro, at svaghed vil blive besvaret med venlighed og tolerance, eller at det vil gøre herboende muslimer mere forhippede på at lade sig integrere. Det vil naturligvis få den modsatte effekt. Hvem vil frivilligt lade sig integrere i en kultur af svagpissere?
Hvad er der i øvrigt galt med hadefulde ytringer? Selve tanken er et særkende ved kristendommen og har ingen plads i andre kulturer, hvor man naturligvis hader dem, der vil en til livs.
Du skal elske dine fjender, sagde Jesus, men indebærer det også, at man skal lade sig undertrykke og udrydde? Uanset hvor sødt du taler til en haj, vil den ende med at æde dig.