Analyse: Hovedstadsområdet sætter sig tungt på toppen af listen. Jyske og fynske kommuner kræver langt mindre husstandsindkomst af boligkøberne – se indkomstkrav for alle kommuner her.
Realkredit Danmark har set nærmere på, hvad der kræves af indkomst for en typisk familie, hvis den overvejer at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i alle landets kommuner. (se venligst vedhæftede tabel)
”Ikke overraskende afslører vores beregninger, at der er store forskelle i indkomstkravet til boligsøgende familier på tværs af landet, og at hovedstadsområdet sætter sig tungt i toppen af listen over de kommuner, hvor indkomstkravet ved boligkøb er højest,” siger cheføkonom i Realkredit DanmarkChristian Hilligsøe Heinig.
Først på 18. pladsen dukker Aarhus op. Den næste jyske kommune, der dukker op på listen, er Skanderborg helt nede som nummer 33, og derefter kommer Silkeborg som nummer 35. Kigger vi mod Fyn, kommer Odense ind som nummer 37 på listen.
Dyreste kommuner kræver omkring 2 mio. kr.
Højest indkomstkrav til familien finder man i Frederiksberg og Gentofte kommuner, hvor familien i dag skal have en årlig indkomst i omegnen af henholdsvis 2.220.000 kroner og 1.865.000 kroner. Københavns kommune placerer sig også helt i top på en tredjeplads. Her har familieindkomsten passeret 1.570.000 kroner.
Der er nu hele 13 kommuner i landet, hvor indkomstkravet til familien har rundet 1 mio. kroner.
…billigste kommuner blot 620.000 kr.
I den billige ende af skalaen finder vi kommuner som Tønder, Morsø og Lolland, hvor familien ’blot’ behøver en indkomst på i omegnen af 620.000 kroner for at kunne købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter. Det svarer til en månedlig bruttoindkomst på godt 26.000 kroner pr. voksen i familien.
Og forskellen mellem billigste og dyreste områder, mellem by- og landdistrikter, er vokset kraftigt i en årrække, konkluderer Realkredit Danmark og Home.
Ifølge Home viser kommunelisten, at der er store dele af landet, hvor man slet ikke kan nikke genkendende til overskrifter fra det seneste års tid som ’boligprisfest’ og ’boligmarkedet går amok’.
”De voldsomme prisstigninger er langt hen ad vejen et storbyfænomen. Boligmarkedet er mange steder i provinsen langt mindre hektisk,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
På landsplan er huspriserne steget ca. 13 % det seneste år, men langt mest i København og kommunerne omkring, viser Home Boligbrief for juli.
—
Case: Det dyre København kontra det billige Jylland?
Så skal du skrabe ekstra 79.000 kr. hjem hver måned
En familie skal tjene 950.000 kroner mere om året for at bo i København kontra landets billigste kommuner, viser analysen fra Realkredit Danmark.
Det svarer til en krævet ekstraindkomst for familien på cirka 79.000 kroner om måneden for at købe hus i København frem for eksempelvis Morsø, Tønder, Lolland og Lemvig.
”Det er med udgangspunkt i det ’samme’ hus – og det sætter en tyk streg under, hvor stor en betydning beliggenhed har for boligens pris – og dermed også for familiebudgettet efter køb af boligen,” fastslår cheføkonomen Christian Hilligsøe Heinig.
Tilbage i 2012 var forskellen i indkomstkravet mellem Tønder og København eksempelvis på 240.000 kroner mod altså nu 950.000 kroner. Det dækker over, at indkomstkravet har været nogenlunde stabilt omkring godt 600.000 kroner i Tønder, mens indkomstkravet er steget i København fra cirka 840.000 kroner i 2012 til aktuelt 1.570.000 kroner.
TABEL: Overblik over ’indkomstkrav’ ved boligkøb på tværs af landets kommuner
Kilde: Realkredit Danmark
FAKTA – baggrund for beregningerne:
1: Familie med to børn i henholdsvis vuggestue/dagpleje og børnehave.
2: Familien har billån til 200.000 kroner. Arbejdspladserne antages simplificeret at være placeret i samme afstand fra hjemmet uafhængig af valg af bopælssted – og dermed antages samme kørselsbehov på tværs af kommunerne.
3: Familien har 5% af købssummen til udbetaling. Boliglån på 15% af købssum
4: Familien har et fastforrentet obligationslån med afdrag og et rådighedsbeløb, når alle faste udgifter er betalt på 15.250 kroner. Det er, hvad der skal være tilbage på bundlinjen efter alle de faste udgifter er betalt, og det skal dække alt fra mad, tøj, ferie, fornøjelser og uforudsete udgifter. Det er i overensstemmelse med vores anbefalede rådighedsbeløb ved kreditvurdering til boligkøb for en familie med to børn. Bemærk – de 15.250 kroner er ikke en sort/hvid grænse i den virkelige verden ved kreditgivning ved boligkøb. Der er således en vis elastik i det anbefalede rådighedsbeløb, og der tages i sagens natur et individuelt udgangspunkt i de forbrugsmønstre og behov, som den enkelte familie har.
5: Familien køber et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i kommunen. Kvadratmeterpriserne er tal fra Boligmarkedsstatistikken
6: Begge forældre har samme indkomst
7: Familieindkomsten er ”baglæns” beregnet, så rådighedsbeløb på 15.250 kroner rammes
8: Der er antaget en maksimal gældsfaktor på 4. Dette er en bindende restriktion – også selv om den beregnede familieindkomst i princippet kan være lavere for at opfylde det anbefalede rådighedsbeløb. Bemærk – en gældsfaktor på 4 er ikke en sort/hvid grænse i forhold til boligkøb eller ej – her vil der også kunne være elastik i den ene eller anden retning alt afhængig af familiens individuelle økonomiske situation
Kilde: Realkredit Danmark