Så skrøbeligt er demokratiet i Danmark

Regeringens pandemibekæmpelse har været en anskuelsesundervisning i, hvor nemt det er for arbitrære og stærkt autoritære danske politikere at opnå en blankocheck til at ophæve borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder, skriver prof. Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske.

”Regeringens selvopfundne og ideologiske ’ekstreme forsigtighedsprincip’ har erstattet det ellers hæderkronede proportionalitetsprincip, som siger, at enhver magtanvendelse fra det offentliges side skal være proportionalt i forhold til problemet – altså at man ikke skal skyde gråspurve med kanoner.

Hensynet til borgernes kollektive tryghedsfølelse og dermed meningsmålingerne trumfede alt og betød, at regeringen har sat politiske hensyn over faglige vurderinger.

Vi har under pandemien set dette forsigtighedsprincip brugt konstant, vilkårligt og dybt – til at forsvare stort set ethvert tænkeligt indgreb i danskernes liv, ofte uden hensyn til omkostningerne og desværre også ofte uden grundige eller klare faglige konsekvensanalyser til at bakke indgrebene op med”.

24NYT: Ifølge en Harvard-undersøgelse har coronapandemien ført til, at autoritære politikere over hele verden har begrænset de individuelle frihedsrettigheder. Læs om den bekymrende udvikling, som også gør sig gældende i Danmark, her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)