Mette Frederiksens foragt for vælgernes fornuft og dømmekraft kender ingen grænser. Og med god ret. Først lod vi os lammefromt tyrannisere under Covid-epidemien. Så slap statsministeren gratis igennem den ulovlige likvidering af minkerhvervet. Tilmed er størstedelen af befolkningen hoppet bevidstløst med på politikernes vanvidsfortælling om CO2’s kommende drab på Jordens folkeslag, hvis ikke vi bekender os til den grønne omstilling og holder op med at spise kød og flyve på ferie. På den baggrund har Mette Frederiksen uden skam i livet bekendtgjort, at St. Bededag nu må lade livet som Danmarks bidrag til forsvaret af Ukraine. Fjernelsen af Bededagen skulle give 3 milliarder kroner til forsvaret, og de penge kan man tilsyneladende ikke finde andre steder. ”Hvis der er nogen, der kan komme med 3 milliarder kroner, vi andre ikke kunne finde, så er de velkomne”, håner Lars Løkke retorisk. ”De partier, der ikke støtter nedlæggelsen af St. Bededag, kommer ikke med i det kommende forsvarsforlig”, truer Jakob Ellemann. Det vil nok også være et uerstatteligt tab for genrejsningen af forsvaret, hvis SF og de radikale skulle stå uden for. Særligt de Radikale som mere end noget andet parti i generationer har arbejdet myreflittigt på at fjerne samtlige ressourcer til forsvaret.
Kernen i denne sag er som altid, at politikerne vælter konsekvenserne af deres fejltagelser over på skatteyderne. I begyndelsen af 1950’erne fik forsvaret tilført moderne våben og udstyr fra de store allierede overskudslagre efter verdenskrigen, men fra omkring 1960 begyndte de politiske forsvarsforlig at udsulte vores militære beredskab. Det er en vedvarende proces, der nu har varet i 70 år, og som nu har resulteret i et forsvar, hvor der er mangel på alt fra mandskab, støvler og ammunition til kampvogne, fly, artilleri og krigsskibe. Som straf for disse misgerninger og forsømmelser har regeringen nu udmålt en straf til lønmodtagerne i form af en tabt helligdag. ”For Ukraines skyld!”, hedder det.
Regeringens idéfattige finansieringsbestræbelser til forsvaret trænger til en hjælpende hånd, som hermed stilles til disposition: Elefanten i rummet, som alle ved er der, men som ingen politiker eller journalist vil se, er de 90 milliarder kroner (Finansministeriet), det arbejdende Danmark hvert år skal betale i overførselsindkomster til migranter og efterkommere fra islamiske kultursamfund. Skiftende regeringer har simpelt hen opgivet at gøre noget ved dette problem og lader i stedet, som om det ikke eksisterer. Løsninger ligger imidlertid lige for: Ifølge Grundlovens § 75 er samfundet forpligtet til at hjælpe borgere, der ikke kan forsørge sig selv, men pålægger samtidig modtagerne af hjælpen til at underkaste sig de forpligtelser, som Folketinget fastlægger. Og det kunne passende være bortfald af kontanthjælp ved første arbejdsvægring. Det sker ikke i dag, hvor jobcentrene bliver ved med at betale til migranter, der ikke vil arbejde, fordi det administrativt er det enkleste. Og så er det jo bare andre menneskers penge. De 90 milliarder kroner om året kunne i løbet af få år kunne nedbringes til det halve, hvis der var den politiske vilje. En glimrende finansieringskilde til forsvarets genrejsning.
Den danske u-landshjælp andrager i 2022 godt 17 milliarder kroner, som ikke hjælper andre end magthaverne i modtagerlandene. African Union, som er de afrikanske landes samarbejdsorganisation, lægger i sine rapporter ikke skjul på, at korruption er det altoverskyggende problem i Afrika og er årsag til den tilbagestående vækst og ringe økonomiske udvikling. Der er ingen grund til, at det arbejdende Danmark skal bidrage til et liv i luksus for afrikanske politiske ledere og kleptokrater. Vi burde omdirigere de 17 milliarder fra korruptionsstøtte til det danske forsvar, hvor pengene kunne gøre reel nytte.
Dansk Energi og CEPOS har beregnet, at den grønne omstilling i 2030 vil koste samfundet 30 milliarder årligt fra 2030 og indtil Danmark er blevet ’klimaneutralt’, som vist betyder, at vi slipper for fremtidige temperaturstigninger og palmelunde på Costa Kalundborg. I stedet burde politikerne tage sig sammen og lukke af for de skingre dommedagsbasuner fra FN, medierne og de hellige klimabevægelser. Den kristne tro og etik er på vej ud i mørket og er erstattet af klimakampen, der som andre religioner bygger på tro og ikke på kendsgerninger. Lad hellere forsvaret få del i de årlige 30 milliarder til den grønne omstillingsillusion og i stedet bruge nogle milliarder på forskning i atomkraft og thorium- og fusionsenergi. Det er her, den reelle ikke-fossile energifremtid ligger.
Hvis politikerne ellers turde tænke sig om, er der mange penge at hente til forsvaret uden at fjerne St. Bededag. Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen har netop på tv forklaret, at der er et råderum i dansk økonomi på 12 milliarder kroner, der bare står og venter på at blive brugt til noget fornuftigt. Tallet er bekræftet af finansministeriet, og forsvaret ville have rigtig godt af at modtage denne erkendtlighed. Hvis vi skal leve op til, hvad vi lovede NATO i 2014, skal forsvaret tilføres 18-20 milliarder om året. Der er således lang vej hjem, før vi er i mål, men hvis politikerne ville vise omtanke og handlekraft, er der finansieringskilder nok at tage af uden, at man behøver bilde vælgerne ind, at et engangsbeløb på godt 3 milliarder kroner kan revitalisere vores nødlidende danske forsvar. Danskerne går meget ondt igennem i disse tider. Vi har fortjent at beholde vores varme hveder og vores fridag.