Se, hvordan partier kan stille kandidater op til folketingsvalget. Valg af form har betydning for, hvem der bliver valgt til Folketinget.
De 14 partier, der stiller op til folketingsvalget den 1. november 2022, kan stille deres kandidater op sideordnet eller kredsvis. Partierne kan dog godt vælge sideordnet opstilling i nogle kredse og kredsvis i andre. De to former kan dermed kombineres med hinanden.
Opstillingsformen har indflydelse på, hvordan kandidaterne skal stå på stemmesedlen. Den har også betydning for, hvem der i sidste ende bliver valgt til Folketinget.
Sideordnet opstilling
Her stiller partiet flere kandidater op i hver opstillingskreds. Partier, der vælger denne form, stiller ofte alle kandidater op i alle opstillingskredse i en storkreds. Det kaldes fuldstændig sideordnet opstilling.
Kandidaternes rækkefølge
Ved sideordnet opstilling står alle partiets kandidater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen. I hver opstillingskreds vil de kandidater, der stiller op der, dog stå øverst. Deres navne vil stå med fed skrift.
Partiet kan også selv vælge rækkefølgen af storkredsens kandidater på stemmesedlerne. Rækkefølgen må gerne være forskellig i opstillingskredsene. Det kaldes prioriteret sideordnet opstilling.
Før i tiden kunne partiet nominere én spidskandidat i hver opstillingskreds. Dermed stod denne kandidat øverst på stemmesedlen. Denne form bruges ikke mere. For nu kan partierne selv vælge rækkefølgen på kandidaterne. Dermed kan partierne i praksis stadig vælge en spidskandidat.
Sådan gøres stemmerne op
Når stemmerne bliver gjort op, får kandidaterne deres personlige stemmer plus en forholdsmæssig andel af partiets stemmer i opstillingskredsen. Hvis en kandidat for eksempel får 10 procent af alle personlige stemmer i en opstillingskreds, får kandidaten også 10 procent af partistemmerne i samme kreds, hvis kandidaten var opstillet der.
Partiet kan dog også vælge, at partistemmer i en storkreds ikke skal gå til kandidaterne. Dermed bliver kandidaterne i denne storkreds alene valgt ud fra personlige stemmer. Et parti kan kun vælge dette, hvis partiet i storkredsen har fuldstændig sideordnet opstilling.
Kredsvis opstilling
Her opstiller partiet én kandidat i hver opstillingskreds. Partier, der benytter denne form, stiller ofte en forskellig kandidat op i hver opstillingskreds.
Kandidaternes rækkefølge
Den kandidat, der er opstillet i opstillingskredsen, står øverst på stemmesedlen med fed skrift. De øvrige kandidater i storkredsen står derefter alfabetisk.
Partiet kan også vælge at prioritere kandidaterne i en partiliste. Så bestemmer partiet selv rækkefølgen af kandidaterne. Partilisten er den samme i hele storkredsen. Navnet på opstillingskredsens kandidat vil dog altid stå øverst med fed skrift.
Sådan gøres stemmerne op
Ved kredsvis opstilling er det opstillingskredsens kandidat, der får alle partistemmerne i kredsen. Disse stemmer skal altså ikke fordeles som ved sideordnet opstilling.
Hvis partiet bruger partiliste, vil partiets kandidater oftest blive valgt til Folketinget i den rækkefølge, de står på listen. Det gælder også, selvom en kandidat længere nede på listen har fået flere personlige stemmer end dem, der bliver valgt. Hvis en kandidat får nok personlige stemmer og/eller partistemmer, kan kandidaten dog ”sprænge listen”. Dermed kan kandidaten blive valgt frem for andre, der står højere på listen.
Fakta:
- Ved folketingsvalg er Danmark inddelt i 10 storkredse.
- De 10 storkredse er inddelt i 92 opstillingskredse.
- Du kan se et kort over storkredse og opstillingskredse her.
- Der er en stemmeseddel for hver opstillingsskreds. Det giver altså i alt 92 forskellige stemmesedler.
- Hvis en kandidat stiller op i bare én opstillingskreds, kommer kandidaten på alle stemmesedler i hele storkredsen. Kandidatens navn står med fed skrift i de kredse, hvor kandidaten er opstillet.