Samtlige etablerede medier beretter om de 6 mio. kr., som det i år har kostet at beskytte islamkritikeren Rasmus Paludan. Medierne kalder det spild af samfundets penge, og uoplyste danskere æder det råt uden at spørge sig selv, hvorfor er det overhovedet nødvendigt at yde politibeskyttelse til en fredelig dansk demonstrant.
Svaret er enkelt:
Rasmus Paludan gør brug af den forsamlingsfrihed, vi har her i landet, og når det koster 6 mio. kr. at beskytte ham, hænger det sammen med, at de 179 genier i Folketinget har importeret aggressive muslimer, som vil forsamlingsfriheden til livs.
For gennemsnitsdanskeren er 6 millioner kr. et stort beløb. Dette beløb blegner imidlertid fuldstændig i sammenligning af de milliarder, som politikerne og deres embedsmænd hele tiden klatter væk. Lad os tage et par eksempler fra de sidste 5 måneder:
- Københavns Kommune har betalt 60 mio. kr. for tre års forbrug af bl.a. Word og Excel. Størstedelen af softwaren blev dog først taget i brug syv til ni måneder efter indkøbet. Dermed har Københavns Kommune betalt mindst 10 mio. kr. for software, der lå og ventede på at blive taget i brug. Samfundets tab: 10 mio. kr.
- Den manglende interne kontrol i Socialstyrelsen, som børne- og socialminister Mai Mercado og hendes departementschef Jens Strunge Bondo har haft ansvaret for, har gjort det muligt for Britta Nielsen at gafle 116 mio. kr.. Samfundets tab: 116 mio. kr.
- I marts 2019 begyndte de første afhøringer i den undersøgelseskommission, der skal afdække striben af skandaler i SKAT. Det er altså ikke nok med, at skandalerne i SKAT har kostet skatteyderne milliarder af kroner. Nu skal politikerne bruge yderligere 308 mio. kr. på undersøgelseskommissionen, som forventes at blive færdig med sit arbejde om 5-6 år. Samfundets tab: 308 mio. kr.
- SKAT havde oplysninger nok til at standse svindelen med udbytteskat allerede midt i juni 2015. Fortrolige dokumenter viser, at en underdirektør i SKAT 16. juni 2015 fik en e-mail med meget konkrete og detaljerede oplysninger om svindel med udbytteskat. SKAT reagerede dog først 6. august samme år. Den sene reaktion kostede statskassen og de danske skatteydere 2,6 mia. mere, end det havde behøvet. Samfundets tab: 2,6 mia. kr.
- Det har siden 2012 været muligt for bilister at undlade at betale afgifter, uden at det har fået konsekvenser. En del af de afgifter, som ikke blev inddrevet, er gået tabt. En anden del svarende til 75-90 millioner kroner er blevet opgivet, fordi det ifølge Skatteministeriet ville koste lige så meget at sætte skattemedarbejdere til at kradse pengene ind. Samfundets tab: 90 mio. kr. (reelt meget mere).
- I december 2018 kom det frem, at 1200 boligejere i mindst 10 år ikke har betalt boligskat. Hvis man ganger det gennemsnitlige beløb betalt i ejendomsværdiskat og grundskyld i perioden, er staten gået glip af et beløb i størrelsesordenen 350 mio. kr. Samfundets tab: 350 mio. kr.
- Praksis, et nyt it-system, der bl.a. skal håndtere afregninger til privatpraktiserende læger, tandlæger, psykologer og fysiologer fra landets regioner og kommuner, bliver langt dyrere, end man har regnet med. Prisen for it-projektet, der er flere år forsinket og endnu ikke er taget i brug, bliver 276 mio. kr. dyrere for landets fem regioner i stedet for 164 mio. kr. som budgetteret. Samfundets tab: 112 mio. kr.
Det er ikke kun Rasmus Paludan, der skal have politibeskyttelse på grund af faren fra den muslimske femte kolonne.
I perioden feb. 2015 – feb. 2016 har det kostet 100 mio. kr. at beskytte jødiske institutioner mod det aggressive muslimske mindretal, som Folketinget har importeret. Udgiften til politibeskyttelsen af det jødiske mindretal har formentlig ligget på samme niveau de efterfølgende år.
En række politikere som f. es. Naser Khader er mandsopdækket af PET døgnet rundt. Det koster også en formue.
De 6 mio. kr., som det koster at beskytte Rasmus Paludan og andre her i landet mod aggressive muslimer, er derfor peanuts i sammenligning med de tab, politikerne og deres inkompetente embedsmænd hele tiden påfører samfundet.
André Rossmann