Sådan tager medierne røven på dig

Når man som De Samvirkende Danske Medier vil opdrage danskerne til at blive rigtigt venstreorienterede, går det ikke an, at de lyver (selvom det forekommer). Det er alt for primitivt og nemt at afsløre. Det er langt mere produktivt at vælge en anden strategi, nemlig at nedtone eller helt undlade at omtale de vigtigste nyheder og puste de perifere op, som var de verdensomvæltende sensationer. Berlingske kan i dag levere et skoleeksempel på fremgangsmåden. På forsiden meddeler organet, at ”Trump er stadig sit partis førstemand efter dommen for seksuelt overgreb”.

Og inde i avisen er der hele to sider om sagen om kvinden, der pludselig kunne huske, at hun for ca. 25 år siden (hun er ikke helt sikker på, hvornår det var) blev voldtaget af Donald Trump ved højlys dag i et omklædningsrum midt i et prominent stormagasin i New York. Trods det påståede grove overgreb hørtes ingen skrig eller protester fra kvinden, hvilket givetvis ville have fået tililende ekspedienter og kunder til at gribe ind. Imidlertid er der ingen vidner til begivenheden. Kun kvindens egne forklaringer. Trump har meddelt, at han ikke aner, hvem kvinden er og afviser hele den mystiske sag om voldtægt som det pure opspind og har dermed beskyldt kvinden for at lyve. Det ville hun ikke have siddende på sig og anlagde derfor sag mod Trump for bagtalelse. Heldigvis for den krænkede mø, foregik retssagen i den demokratiske ét-partistat, New York, hvor Trump kan være sikker på at tabe enhver sag, og hvor en storjury ikke ville tøve med at rejse anklage mod en skinkesandwich, hvis den var republikansk. Nu mente selv den 100 pct. demokratiske jury, at anklagen mod Trump for voldtægt var en tand for tyk og frifandt ham på dette punkt. Hermed har juryen indirekte beskyldt kvinden, som hedder E. Jean Carroll, for at have løjet. Men så nemt slipper Trump ikke i New York. Retten gav Carroll medhold i, at den tidligere præsident havde gjort andre uterlige ting og tilkendte hende en større erstatning. I øjeblikket sidder mange kvinder på spring for at fortælle om overgreb, som de pludselig kan huske, at Trump gjorde sig skyldig i for en del år tilbage.

Det er den rene pengemaskine, og kvinderne kan påregne øm omtale i Berlingske og de andre danske medier. I stedet for forskræppet om Trump, der nu for 117. gang er blevet indhentet af fortiden, kunne Berlingske have anbragt en lille notits om Biden-klanen, som i går blev afsløret i skumle forretninger med flere fjendtlige magter. Det skete i form af en pressekonference, hvor lederen af Oversigtsudvalget i Repræsentanternes Hus, James Comer, kunne fremlægge bankudskrifter, som beviste, at det bidenske forbrydersyndikat har modtaget 10 millioner dollars fra hovedsageligt Kina. Comer har ladet forstå, at det kun er begyndelse på de kommende afsløringer, og at Joe og hans familie har fået langt større beløb fra flere lande. I mellemtiden har en ny whistleblower ifølge den almindeligt respekterede republikanske senator, Chuck Grassley, fortalt om et dokument, der sort på hvidt beviser, at de mange udenlandske magter har fået noget for pengene i form af beslutninger, som Joe Biden har haft indflydelse på, mens han var vicepræsident. Adskillige fremmede magter har med andre ord kunnet købe sig til indflydelse på amerikansk politik, og Biden-klanen har stukket bestikkelserne i lommen. Hvis man hedder Biden, er USA en kilde til personlig berigelse. Hvis jeg havde været Berlingskes USA-korrespondent, ville jeg i går have affyret en længere beretning om, at den vestlige verden efter alt at dømme ledes af en gemen gangster. I så fald ville jeg desværre være blevet fyret. For jeg ville have overtrådt Berlingskes fællesskabsregler.