Statistik er et minefelt, hvor man altid kan finde eller udarbejde de statistikker, der passer til ens politiske dagsorden eller budskab. Alle der har arbejdet med data ved, at der er mange muligheder for talmanipulation. Der kan fifles med data. Uønskede data kan udelades. Data kan opfindes efter forgodtbefindende. Der kan manipuleres med den statistiske metode. Resultater, der ikke rigtig passer, kan droppes. Alt dette er fristende for den regering, politiker elle interessegruppe, som ønsker at retfærdiggøre en bestemt politik eller en bestemt dagsorden.
Et eksempel på, hvordan statistik misbruges, er Danmarks Statistik dataformidling med henblik på at skjule det reelle antal af muslimske underskudsindvandrere fra MENAPT-landene i Danmark og understøtte den officielle fortælling om efterkommernes succesfulde integration i det danske samfund.
Ifølge Danmarks Statistik bor der ca. 952.000 indvandrere og efterkommere her i landet. De fleste kommer fra Tyrkiet (66.693), Polen, Rumænien, Ukraine, Syrien (45.375), Tyskland, Irak (34.925), Libanon (28.262) og Pakistan (27.349). Men afspejler tallene virkeligheden? Næppe. Og derfor regner Danmarks Statistik 2., 3. og 4. generations efterkommere for danskere, selv om de fleste ikke er i mål med deres integration.
Danmarks Statistiks definition af efterkommere betyder, at eftersom der i Danmark ikke findes 2. generationsindvandrere, findes der heller ikke 3. og 4. generationsindvandrere. Og det har bl.a. den konsekvens, at man ikke kan følge 3. og 4. generationsindvandrere fra MENAPT-landene for at se, hvor hurtigt gruppen vokser årti efter årti.
Som optællingsmetoden er nu, er andelen af muslimske efterkommere officielt lavere end den faktisk er, idet 2. generationsindvandrere fra de muslimske lande ”konverteres” til danskere – og ikke til 3. og 4. generationsindvandrere. Derved ”snydes” danskerne til at tro, at andelen ikke er større, hvor andelen i virkelighedens verden er langt større og voksende.
Virkeligheden er, at antallet af muslimer i 3. og 4. generation vokser ekstrem hurtigt. De 6.000 tyrkiske gæstearbejdere, der kom til Danmark i 1970’erne, er ifølge Danmarks Statistik blevet til 66.963 tyrkere. Reelt må gruppen værre langt større, idet hverken 2., 3. eller 4. generationstyrkere indgår i statistikken – de regnes nemlig for danskere.
Et andet eksempel på, hvordan Danmarks Statistik misbruges politisk, er formidling af data om muslimske kvinders fertilitet. Gang på gang konkluderer politikerne og medierne med henvisning til Danmarks Statistiks data, at ”ikkevestlige indvandrerkvinder ikke længere får flere børn end etnisk danske kvinder”.
Problemet er bare, at Danmarks Statistiks gennemsnit for kategorien ”ikkevestlige indvandrere” omfatter lande med meget forskellige fertilitetsrater: både muslimske lande med en høj fertilitetsrate og ikke-muslimske lande med en lav fertilitetsrate som f.eks. Filippinerne, Thailand og Ukraine. Med andre ord skjuler Danmarks Statistik faktiske tal vedrørende den problematiske indvandrergruppe fra de muslimske MENAPT-landene ved at udarbejde en fælles statistik for både muslimske og ikke-muslimske indvandrere og efterkommere. Det kan man læse mere om her.
André Rossmann