Psykolog Nicolai Sennels giver et bud på, hvordan psykedelisk medicin virker og hvordan man kan bruge det terapeutisk. Han fortæller også, hvorfor den kommende frigivelse af psykedelisk medicin kan ændre vores samfund.
Debatinlæg af Nicolai Sennels, autoriseret psykolog
Urfolk har længe vidst, at bestemte planter kan helbrede sindet eller give en følelse af indsigt i selve virkelighedens natur.
Vestlige læger er nu tættere end nogensinde på at forstå, hvordan psykedelisk medicin virker. Indtil videre er der lovende resultater i behandlingen af bl.a. depression, PTSD og angst.
I modsætning til nuværende behandlingsmetoder som samtaler og antidepressiver, skal psykedelisk medicin typisk kun tages én eller få gange før patienten er helbredt.
Det er ikke godt for medicinalindustrien, der hellere ser tilbagevendende kunder. Men det er godt for samfundet, der potentielt kan spare milliarder.
Rejsen til medfølelse
Inden vi tager hul på rigtige psykedelika slår vi et kort sving omkring stoffet MDMA, på gaden kendt som det ulovlige feststof extasy.
Allerede i 2023 kan MDMA blive frigivet i USA til behandling af PTSD.
Indledende forskning fra bl.a. Israel er lovende. To måneder efter behandlingens afslutning var 56 procent af en gruppe på 100 PTSD-patienter helbredt. Efter 12 måneder var andelen af helbredte – overraskende – øget til 67 procent.
Den rørende dokumentar Trip of Compassion giver et indblik i MDMA-assisteret terapi og dens bemærkelsesværdige resultater overfor ellers uhelbredelige PTSD-lidende. MDMA-molekylet gør det tilsyneladende mindre belastende for klienten at bearbejde de traumatiserende minder og at tilgive modparten.
Ligesom så meget andet medicin kan MDMA være særdeles skadeligt og bliver forhåbentligt kun tilgængeligt på recept og brugt i samarbejde med en professionel behandler.
Svampemedicin
Psilocybin er i modsætning til MDMA ægte psykedelisk. Det kommer fra bestemte svampe og forventes snart frigivet til behandling af depression og angst.
I et forsøg med kræftpatienter, der var deprimerede og angste som følge af deres sygdom, følte 60 til 80 procent i månederne og årene efter blot én behandling betydelig forbedring i deres psykiske helbred.
71 procent af patienterne mente, at behandlingen med psilocybin havde ført til “positive livsændringer og de så det som en af deres mest meningsfulde oplevelser nogensinde.”
I Danmark forskes der i psykedelisk medicin på Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital.
“Psilocybin ser ud til at have lovende egenskaber mod depression og angst. Går de igangværende og planlagte studier godt, kan det være, der er et behandlingstilbud om 5-6 års tid,” udtalte Martin Korsbak Madsen, forsker ved Rigshospitalet tilbage i 2019.
LSD og jungleshamaner
I modsætning til meget andet medicin er psykedelisk medicin ikke afhængighedsskabende og sålænge de bruges i samarbejde med en kompetent behandler og ikke tages er folk med psykose eller personlighedsforstyrrelse, er der tilsyneladende ingen alvorlige bivirkninger.
LSD er det mest potente af de psykedeliske molekyler. Få hundrede mikrogram kan give en kraftig terapeutisk virkning i op til 12 timer. På trods af lovende forskning i LSD mod bl.a. depression, angst og alkoholmisbrug betyder den langvarige virkning, at forskere foretrækker at studere psilocybin, der typisk kun virker i 6-8 timer. Det er ganske enkelt mere praktisk.
En tredje type psykedelisk medicin er DMT. Det findes allerede naturligt i mikroskopiske mængder i menneskehjernen og i mange dyr og planter. DMT har været brugt i umindelige tider af shamaner i den sydamerikanske jungle til helbredelse og til indvielsesritualer.
DMT er det virksomme molekyle i shamanernes ayurasca-drik.
Vil man fornemme DMTs potentiale som psykofarmaka kan man se den prisbelønnede From Shock to Awe. Dokumentaren følger to ellers uhelbredeligt PTSD-ramte soldater, der får livet igen med hjælp fra ayurasca.
Psilocybin er i bestemte svampe. LSD, der også stammer fra en svamp – meldrøje – tages typisk på små stykker papir, “frimærker”. Ayurasca kommer fra en slyngplante og drikkes som te.
Ego-løst perspektiv
Brug af moderne hjerneskannere viser , at både MDMA og psykedelika sænker blodgennemstrømningen i det såkaldte DMN-område i hjernen.
DMN står for default mode network og betegnes populært som det sted i hjernen, hvor egoet sidder.
Når egoet opløses får man mulighed for at betragte sig selv og sit liv fra et andet sted end fra det selvcentrerede ego.
Dette er uvant, fordi egoet under normale omstændigheder er omdrejningspunktet for næsten alt hvad vi gør og oplever. Når vi ikke ser os selv og verden fra det sædvanlige “mig-mig-mig”, giver det mulighed for helt nye perspektiver.
Mange oplever under ego-opløsningen, at de har undervurderet vigtigheden af kærlighed; at alt er meget mere forbundet end vi normalt oplever; eller at de ting der sker i vores liv slet ikke skal tages så personligt.
Adgang tilladt
Undertrykkelse af DMN-området giver også lettere adgang til følelser og minder fortrængt af egoet.
Dermed er det lettere at bearbejde traumer, som ellers kan holde os fast i dårlige vaner, angst eller depression.
DMN sørger normalt også for, at kun bestemte dele af hjernen kan kommunikerer samtidigt og med hinanden. Når DMN sættes ud af værk kan normalt adskilte dele af hjernen kommunikere på kryds og tværs.
Dette kan føre til en spøjs sammenblanding af sanseoplevelser, så man føler, at man kan høre farver eller se musik.
Mere vågen end vågen?
Egoet har en særlig opgave: At sikre overlevelse, så vi kan videregive vores gener og passe på vores afkom.
For at sikre tilstrækkelig opmærksomhed og energi til overlevelse, udelukker egoet en lang række mindre vigtige detaljer fra vores bevidsthed.
Vi sparer energi, når vi f.eks. ikke hver gang vi kører på arbejde skal være opmærksom på alle detaljer på vejen derhen. Vi ser heller ikke alle farverne på et træ. Vi tænker blot: Træ.
Egoet er med andre ord en energibesparende automatpilot med tunnelsyn, der gør at vi fokuserer på det biologisk vigtigste: Overlevelse.
Når egoet opløses bliver vi pludselig opmærksomme på masser af indre og ydre detaljer. Man får mulighed for at se sig selv, sit liv, sine sine relationer og verden med friske øjne.
Også vores faste ideer om virkeligheden – tid og sted, materie og bevidsthed, indre og ydre – kan føles opløst under behandlingen. Det bliver tydeligere for én, hvor meget vi lever på halvsovende automatpilot i en verden af egne projektioner og faste ideer, fremfor i den virkelige virkelighed (hvad den så end er).
Mange mener derfor, at psykedelisk medicin – modsat alkohol, hash og mange traditionelle psykofarmaka – på nogle måder gør én mere vågen eller bevidst end man er til dagligt.
Meditation på pille
Meditation kan ligesom psykedelisk medicin sænke blodgennemstrømningen i DMN.
På samme måde som med psykedelika kan meditation give en opvågnet følelse af, at vores dagligdags bevidsthedstilstand er lidt som en drøm. Og ligesom psykedelisk medicin kan meditation bruges til behandling af angst og depression.
MDMA og psykedelisk psykofarmaka er med andre ord lidt som “meditation på pille”.
Personer erfarne i begge dele kan høres sige, at “psykedelika kan vise dig døren, men kun meditation kan tage dig igennem”. Førstnævnte virker hurtigt og kortvarigt, mens effekten af vedvarende meditationspraksis er mere varig og stabil.
Journalisten Michael Pollan, forfatter til bestselleren Din foranderlige bevidsthed, der på underholdende vis beskriver psykedelikas vej fra Albert Hoffmans dramatiske opdagelse af LSD i 1943 til moderne psykedelisk terapi, beskriver det således:
Forståelse opnået under psykedelisk behandling kan fungere som en ledestjerne, man kan navigere efter i meditation.
Genvej til nytænkning
Slipper man autopiloten, dropper tunnelsynet og tager et frisk perspektiv, er det muligt at være ægte nyskabende.
Rockgruppen The Beatles og Apples Steve Jobs er blandt de mange kendte, der tilskriver psykedelisk medicin en stor del af deres succes.
Opdagerne af DNA og opfinderen af PCR-testen skulle begge efter sigende have fået hjælp af psykedeliske stoffer til deres videnskabelige gennembrud.
Iværksættergeniet Tim Ferris (forfatter til 4-timers arbejdesuge) og opfinderen af biohacking Dave Asprey påstår begge, at flertallet af milliardærer i deres omgangskredse jævnligt tager psykedelika.
Blivende indsigter
Michael Pollan beskriver oplevelserne under psykedelisk behandling som “afslørede sandheder”.
Det føles altså ikke på samme måde som de “gode ideer” man kan få med alkohol eller hash, der forsvinder som dug for solen, såsnart rusen er overstået.
Forskningen tyder derimod på, at folk får blivende indsigter, der kan fungere som rettesnor i deres liv mange år fremover.
Selvom egoet vender tilbage, når medicinen stopper med at virke, kan oplevelsen efterlade en stærk tillid til kærlighedens kraft, alts forbundethed eller at ting ikke skal tages så personligt. Denne tillid kan give en ro, der gør det lettere at tage tingene som de kommer og med mere overskud.
Personlighedstests på folk behandlet med psilocybin viser, at medicinen typisk gør folk mere udadvendte og åbne for nye oplevelser. Omvendt falder neurotiske personlighedstræk. Graden af imødekommenhed forbliver uændret.
Hjernegødning
Psykedelisk medicin øger også kroppens egen produktion af et stof, der hjælper hjernen til at lave nye forbindelser.
BDNF – brain-derived neurotrophic factor – er en slags gødning i hjernen.
Dette er formentligt endnu en grund til, at terapi under og i tiden efter psykedelisk terapi kan være så effektivt: Hjernen har masser af neuro-gødning at skabe nye forbindelser med.
Hjernen bliver med andre ord mere neuroplastisk, altså formbar.
Nogle sammenligner det med skiløb: Når man er kørt ned af den samme løjpe mange gange laver man dybe spor, som man nemt kommer til at køre i igen og igen. På samme måde kører deprimerede, angste, PTSD-ramte og misbrugere typisk i de samme spor.
Med et friskt perspektiv, hjernedele der kommunikerer på kryds og tværs og masse af BDBF, svarer det til et snevejr: De gamle skispor udviskes, og man har mulighed for at afprøve nye veje og lave bedre spor.
Indenfor termodynamik ville man forklare det som øget uorden, entropi. For meget orden i hjernen holder os fast i bestemte mønstre. Psykedelisk medicin øger entropien – ryster posen, så at sige – og giver os mulighed for fra et nyt perspektiv at skabe en ny og bedre orden.
Psykedelisk terapi
Kogt ned er et ydmygt bud på, hvordan psykedelisk medicin virker:
For det første opløser det egoet og slår på den måde automatpiloten, tunnelsynet og det egoistiske perspektiv fra. Dette giver adgang til ubevidste følelser og oplevelser, så vi kan arbejde bevidst med dem fremfor at blive styret af dem.
For det andet øger psykedelika hjernens produktion af BDNF, hjernens gødningsstof.
Psykedelisk medicin gør af samme grund én meget sårbar: Alt hvad vi oplever og gør har meget større indvirkning end normalt. Man er på godt og ondt mere påvirkelig.
Psykisk er man meget åben for indre og ydre oplevelser – både gode og dårlige. Fysisk er man ikke særligt fokuseret på overlevelse og man kan komme til at gøre farlige ting.
Det er derfor vigtigt, at man under behandlingen føler sig tryg og er i gode hænder. Urfolk bruger shamaner, mens forskere i Vesten typisk bruger psykologer eller psykiatere under behandlingen.
Man taler i denne forbindelse om dose, set og setting.
Dose betyder, at medicinen skal være ren og i rette dosis. Set står for mindset: Patienten skal være tryg og have en konstruktiv intention med behandlingen. Setting betyder omgivelser: Rummet hvor behandlingen sker skal være harmonisk og uforstyrret.
Ligesom i alt andet arbejde med mennesker er det selvfølgelig afgørende, at det udføres af kompetente personer med høje etiske standarder.
Ny psykiatri
Psykiatrien er de seneste hundrede år gået fra hovedsagligt at være psykologisk til at være medicinsk.
Med det snarlige indtog af psykedelisk medicin bliver det formentligt en blanding. Psykedelisk psykofarmaka virker nemlig bedst i samspil:
Bestemt lys, farver og musik; kropsbehandling og samtale; naturoplevelser eller sessioner med lukkede øjne indgår i samspil med medicinen. Det samme gør terapi før, under og efter behandlingen.
Vi kommer formentligt til at se en renesance for psykoterapien indenfor psykiatrien det kommende årti.
Vejen til heling
Mit råd til folk der overvejer psykedelisk terapi:
Gå ind i det med ønsket om at lære for bedre at kunne gavne andre.
Oplever du noget ubehageligt, så fat mod og gå imod det og igennem det. Det er en kostbar mulighed for at bevidstgøre, konfrontere og helbrede ting, der ellers vil vedblive at kontrollere dig fra sit skjul i underbevidstheden.
Formår man ikke at gå igennem det ubehagelige og kan man ikke selv med tankens kraft komme væk fra det, gælder der 3 råd: Distraktion, distraktion, distraktion (åbn øjnene, kig på klart lys, bed om beroligende berøring, tal om noget positivt med din hjælper, hør noget glad musik).
For glædelige oplevelser gælder det samme som ved kærlighed: Jo mere du giver, jo mere har du. Skænk i dit sind alt det smukke til alle væsner.
Kort sagt er det som med alt andet i livet: Alt svært er en mulighed for at blive fri af noget og at lære nyt. Alt godt er en gave, man kan dele. Og husk, at intet varer ved.
Vær i øvrigt forsigtig med at tro, at minder under behandlingen virkeligt er sket. Ligesom med drømme kan det være et symbol for noget helt andet, eller et udtryk for en forventning.
Et sidste råd er at lade være med at tale i detaljer om dine oplevelser til andre (bortset fra med sin behandler). Ligesom med meditation kan det skabe misundelse eller skæve forventninger hos andre, og dine egne oplevelser mister kraft. Show, don’t tell: Hvis behandlingen var god for dig, vil det automatisk vise sig i hverdagen.
Samfundsomvæltning?
Nogen sammenligner Albert Hoffmanns opdagelse af lysergsyrediethylamid – LSD – under 2. Verdenskrig med opfindelsen af atombomben.
Dette er måske ikke så stor en overdrivelse, som det kan lyde:
Da det uundgåelige skete og LSD slap ud af laboratorierne, skete der på meget kort tid en enorm samfundsomvæltning.
Unge stoppede pludseligt med at gøre som deres forældre og samfundet forventede. Mænd lod håret gro og nægtede at gå i krig; kvinder smed bh’en og forlangte at komme på arbejdsmarkedet. Helt nye former for kunst og musik opstod. Fri seksualitet, bare tæer og blomster i håret.
Kultur, der kan være nærmest usynlig for dem der selv lever i den, blev pludselig synlig. Med hjælp fra psykedelika var en generation vågnet op til den erkendelse, at de levede på automatpilot og med et tunnelsyn, der måske nok sikrede den bestående ordens overlevelse, men som begrænsede den enkeltes muligheder for udfoldelse.
USAs Præsident Richard Nixon var skræmt over den pludselige mangel på kontrol og forbød – trods de lovende resultater i behandlingen af psykiatriske lidelser – forskning i psykedelisk medicin.
Nu er det så ved at få en renæssance.
Spørgsmålet er, hvad der vil ske, når de mange med PTSD, depression, angst eller misbrug får tilbudt psykedelisk assisteret behandling.
Vil vi igen se en samfundsomvæltning? Og hvilke normer og begræsninger vil folk denne gang forkaste?