Ny forskning fra Aarhus Universitet tyder på, at sæler både hører og reagerer forskelligt på forskellige rytmer. Stort fremskridt for forståelsen af menneskets egen musikalitet, siger lektor Andrea Ravignani.
Når et spædbarn udvikler sit sprog, er det ikke kun sprogcentret, som aktiveres i hjernen. Rytmesans og sprogudvikling går hånd i hånd både hos os mennesker. Det samme gælder i øvrigt for fugle. Til gengæld har aber vist sig at have næsten ingen rytmesans. Men faktisk ved forskere i dag meget lidt om, hvorvidt andre vokaliserende pattedyr opfanger og reagerer på rytmer.
Men et nyt studie fra Center for Music in The Brain ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Max Planck Institute for Psycholinguistics peger nu på, at sælunger ikke bare opfanger, men også reagerer forskelligt på lyde afspillet i forskellige rytmer.
Lektor Andrea Ravignani står bag studiet, hvor forskerne testede i alt 20 spættede sælunger for at se, om de havde rytmeforståelse. Over en periode på 30 minutter afspillede forskerne sællyde i forskellige variationer og tempo. Nogle var hurtige, andre langsomme, nogle var rytmiske, mens andre var uregelmæssige. Forsøget viste, at sælerne reagerede forskelligt alt efter, hvilken rytme forskerne afspillede, fortæller Andrea Ravignani
”Vi filmede sælernes reaktioner på lydene og målte, hvor mange gange de drejede hovedet for at se på kilden til lyden. Derefter undersøgte vi, om der var forskel på, hvor mange gange sælerne drejede hovedet, og hvor længe de så efter lyden, alt efter hvilken rytme vi afspillede. Dermed kan vi se, om de forskellige rytmer giver forskellige reaktioner,” fortæller Andrea Ravignani.
Metoden er også kendt fra studier af babyers reaktioner på lyde og rytmer, og selv om det kan virke sælsomt at studere/undersøge sælers rytmeforståelse, så giver studiet ifølge Andrea Ravignani ikke kun bedre forståelse for sælers fornemmelser for rytmer, men også menneskets egen sproglige udvikling.
”Vores studie repræsenterer et væsentligt fremskridt i forhold til vores forståelse af menneskets egen musikalitet og sprogudvikling, som vi i dag stadig ikke ved ret meget om. Ved at vise, at et andet vokaliserende pattedyr også kan opfatte forskellige rytmer, understøtter vi den videnskabelige teori om, at de to evner hænger sammen,” siger han.
”Vi kan konkludere, at meget unge og utrænede sæler kan skelne andre sælers vokalisering baseret på rytmerne. Det viser, at mennesket ikke er det eneste pattedyr, der viser rytmeforståelse og indlæring af vokalisering. Muligvis har de to evner udviklet sig parallelt hos både sæler og mennesker.”
Flere studier på vej
Ifølge Andrea Ravignani kan studiet være det første af sin slags, som forbinder en spontan rytmisk forståelse og udvikling af vokalisering hos et andet pattedyr end mennesket. Samtidig er det værd at notere, siger Andrea Ravignani, at sælungerne tidligt i livet har en robust rytmeforståelse, som ikke er trænet frem. Den samme intuitive rytmeforståelse ses hos spædbørn.
Studiet giver derfor anledning til flere spørgsmål, som forskerne håber at kunne besvare i andre studier, siger Andrea Ravignani
”Kan sæler også opfange rytmer i andre lyde end sællyde, som for eksempel lyde fra andre dyr eller abstrakte lyde? Kan de opfatte mere komplekse rytmer? Er sæler unikke, eller har andre pattedyr også fornemmelse for rytmer? Og hvad er de biologiske og fysiologiske mekanismer, som understøtter denne evne? Det er alt sammen spørgsmål, vi nu håber at finde svaret på.”
Bag om forskningsresultatet
- Studietype: Observationsstudie
- Samarbejdspartnere: Comparative Bioacoustics Group, Max Planck Institute for Psycholinguistics
- Ekstern finansiering: Max Planck Research Group (MPRG)
- Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1098/rsbl.2022.0316