Sag om hestemishandling – Politiet melder ud om efterlyst

Politiet har tidligere orienteret offentligheden vedrørende en sag om hestemishandling begået på en rideskole i Holbæk. Sagen efterforskes og politiet arbejder lige nu på at gennemgå flere tips, som er kommet fra borgerne.

Politiet er nu klar til at komme med yderligere detaljer i signalementet og mindre ændringer. Den mistænkte vurderes lidt ældre end først beskrevet.

Han beskrives som: 30-35 år, 160-170 cm høj, lys i huden, slank og senet af bygning, kortklippet hår med tydelige bakkenbarter. Han var iført skjorte, shorts og iført Jodhpurs – korte ankelstøvler i læder med elastikker i siden.

Politiet er meget glade for de mange tips fra borgerne, og vil stadig meget gerne høre fra vidner, som har oplysninger om den beskrevne mand, der kan være kendt i gadebilledet med sixpence, bakkenbarter og korte ankelstøvler – såkaldte Jodhpurs med elastik.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere detaljer i efterforskningen.

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.