Site icon 24NYT

Salg af telefon til afrikaner endte i tyveri

Arkivbillede.

Tirsdag kl. 20.00 skulle en 44-årig kvinde mødes med en mand, som hun var kommet i kontakt med via Den Blå Avis, hvor hun havde sat sin mobiltelefon til salg. Manden ville gerne købe telefonen, og de havde aftalt at mødes på parkeringspladsen ved Bowl & Fun på Skanderborgvej i Viby.

Manden ankom til stedet alene, og de to stod og talte lidt sammen, da en ukendt person pludselig kom bagfra og hev telefonen ud af hånden på den 44-årige kvinde, hvorefter han, sammen med manden der skulle købe telefonen, løb over Skanderborgvej og væk i ukendt retning.

Kvinden nåede ikke at se den mand, der havde taget telefonen, men ”køberen” beskrives som:

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set de to mænd på parkeringspladsen foran Bowl & Fun ved 20-tiden tirsdag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Exit mobile version