Femten år efter publiceringen af Jyllands-Postens muhammedtegninger har reaktionerne på Charlie Hebdos tegninger af Muhammed ført til, at Frankrig nu oplever sin egen muhammedkrise.
Satiretegninger på skoleskemaet
Franske skolelærere oplever i stigende grad, at der er visse emner, som provokerer nogle muslimske elever. Analyseinstituttet Ifop undersøgte i 2018 skole- og gymnasieelevers forhold til den franske sekularisme; laïcité. Blandt 650 adspurgte lærere oplevede 38%, at nogle elever protesterede mod forbuddet mod religiøs påklædning i skolen. Ved undervisning i historie og geografi oplevede 33%, at der var modstand mod princippet om sekularisme, og 33% oplevede anfægtelser mod mindehøjtidelighederne efter terrorangrebene i 2015. For at undgå ubehageligheder udøver 37% af de adspurgte lærere selvcensur.
En historielærer fortæller Le Point, at hun frygter det tidspunkt, hvor hun skal fortælle sin 5. klasse om islams fødsel. Hun er nødt til at være omhyggelig med sine formuleringer for ikke at opleve ubehagelige elever og forældre.
En anden historielærer fortæller, at hun, når hun skal undervise i afkoloniseringen, vælger at fortælle om Indien og ikke om Algeriet. Fortællingen om Indien bliver, at englænderne var nogle skurke, mens Frankrigs forhold til Algeriet er for konversielt et emne. Hun fortæller Le Point om et undervisningsmiljø præget af respektløse og voldelige forældre.
Som følge af terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo den 7. januar 2015, hvor 12 blev dræbt, opfordrede undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem landets lærere til i deres undervisning at fremhæve republikkens værdier og tale om ytringsfrihed. Der skulle endvidere afholdes et minuts stilhed til ære for ofrene den 8. januar i alle landets skoler. Der var imidlertid adskillige tilfælde, hvor elever under klassediskussioner af terrorangrebet retfærdiggjorde handlingen, da satire om islam er uacceptabelt og bør straffes. Der var også flere, der nægtede at deltage i et minuts stilhed eller forstyrrede. Myndighederne besluttede herefter at indføre et undervisningsforløb i etik og samfundslære, som skolernes historie- og geografilærere skulle stå for. Eleverne skulle undervises i, hvad det vil sige at være fransk, og blandt emnerne er demokrati, statsborgerskab, national identitet, retsstatsprincippet og ytringsfrihed – herunder retten til at lave satire.
Undervisningsforløbet har siden været på skoleskemaet, og lærerne har typisk inddraget Charlie Hebdos muhammedtegninger i undervisningen – således også historie- og geografilærer Samuel Paty.
Skolelærer Samuel Paty
Den 47-årige Samuel Paty havde i fire år undervist i historie og geografi på skolen Collège de Conflans-Sainte-Honorine nordvest for Paris. Han boede i gåafstand derfra i nabolandsbyen Éragny, hvor den lokale bager hver eftermiddag så ham komme forbi med sin 5-årige søn Gabriel for at købe et brød på hjemvejen. Alle beskriver Paty som meget venlig, lidt genert, nysgerrig, yderst vellidt og en engageret lærer.
Hvert år underviste Paty, som andre historie- og geografilærere, i etik og samfundslære. Han inddrog muhammedtegninger fra Charlie Hebdo i undervisningen, hvilket hidtil ikke havde givet problemer.
Tirsdag den 6. oktober underviste Samuel Paty sin 4. klasse i ytringsfrihed. Han forberedte eleverne på, at han ville vise to muhammedtegninger, og hvis de ikke ønskede at se dem, kunne de enten lukke øjnene eller gå uden for lokalet, så længe det varede.
Nogle elever og forældre tog dette fortrydeligt op. Hvad der fra Patys side var ment som hensynsfuldhed, blev nu til en fortælling om, at han havde diskrimineret mod klassens muslimer og smidt dem ud. Skolelederen Audrey Fouillard modtog klager og trusler. Hun fik anonyme beskeder såsom: “Med det nuværende klima i Frankrig, hvor islamofobien har bredt sig, hvorfor forsøger I så at splitte fra de er helt unge?” Særligt én fader, den 48-årige marokkaner Brahim Chnina, protesterede højlydt mod Samuel Paty. Hans 13-årige datter skulle have fortalt, at Paty havde vist et fotografi af en nøgen mand og sagt, at det var Muhammed. Datteren havde imidlertid slet ikke været tilstede den pågældende dag. De følgende dage bredte protesterne sig.
Truslerne mod Paty intensiveres
Den 61-årige radikale prædikant Abdelhakim Sefrioui, der er på efterretningsvæsenets overvågningsliste, forsøgte sammen med Brahim Chnina at mobilisere de lokale muslimer. De kontaktede desuden Sammenslutningen mod Islamofobi i Frankrig (CCIF), der siger, at de ikke fulgte op på henvendelsen.
Brahim Chnina lagde den 8. oktober en video på de sociale medier, hvori han fortæller, at hans datter er chokeret efter at have deltaget i Patys undervisning. Han havde kontakt med Abdelhakim Sefrioui mindst 53 gange i dagene 8. – 16. oktober. Sammen lavede de en ny video foran skolen, hvori de forlangte, at skolelederen afskedigede Samuel Paty, da der ellers ville komme demonstrationer. De to vendte i de følgende dage tilbage til skolen og søgte andre forældres støtte til et krav om, at Paty blev fyret.
Brahim Chnina gik desuden til politiet og anklagede Samuel Paty for at vise pornografiske billeder. Paty ville gerne afklare eventuelle misforståelser, men denne anklage provokerede ham. Han henvendte sig derfor selv til politiet den 12. oktober og anklagede Brahim Chnina for injurier. “Jeg har ikke begået nogen lovovertrædelse under udøvelsen af mit arbejde”. Skolelederen bakkede Samuel Paty op og fortalte om en ubehagelig stemning ved skolen, der modtog flere trusler.
Både Samuel Paty og skolelederen rækker i de dage ud til elever og forældre for at forklare og dæmpe gemytterne. Det nagede Samuel Paty, hvorfor Brahim Chninas datter havde løjet om forløbet den 6. oktober, når hun slet ikke havde været tilstede. Den agressive stemning gjorde ham bange, og han begyndte at gå ad en anden rute til og fra arbejde. På lærerværelset bemærkede kollegerne, at han virkede urolig og ustabil.
Fredag den 16. oktober havde Paty igen sin klasse og vendte tilbage til den polemik, som hans undervisning havde forårsaget. Ifølge en af eleverne sagde han: “Mit budskab blev misforstået; det var ikke et hadefuldt budskab”. Ifølge pigen havde han nogle dage forinden sagt, at de ikke skulle tage det på den måde, men to elever havde protesteret og insisteret på, at det ikke var normalt.
Den 18-årige Abdouallakh Anzorov havde tjetjenske forældre og blev født i Moskva. Som 6-årig kom han til Frankrig, hvor familien bosatte sig i Evreux i Normandiet, og han fik for nylig sin opholdstilladelse. Abdouallakh Anzorov var aktiv på Twitter, hvor han på sin profil @Tchetchene_270 havde flere antisemitiske opslag, og han propaganderede for Islamisk Stat. Anzorov blev på Twitter opmærksom på Brahim Chninas og Abdelhakim Sefriouis videoer. Han kontaktede Brahim Chnina, som han udvekslede flere beskeder med på WhatsApp i dagene 9. – 13. oktober.
Drabet på Samuel Paty
Torsdag den 15. oktober kørte Abdouallakh Anzorov angiveligt til Rouen sammen med de to venner Azim E. og Naïm B. for at købe en 35 cm lang kniv og andre våben. Dagen efter skal Naïm B. have kørt ham hen til skolen kort før kl. 14. Her kontaktede Abdouallakh Anzorov flere elever for at få dem til at udpege Samuel Paty, hvis udseende han ikke kendte. De blev tilbudt 300 – 350 euro (2230 – 2600 kr.) for at vente med ham og udpege Samuel Paty, når han forlod skolen. En 14-årig og en 15-årig elev er mistænkt for at have taget imod tilbuddet. Abdouallakh Anzorov skulle have fortalt dem, at han ville “filme læreren, tvinge ham til at undskylde for satiretegningen af Profeten, ydmyge ham og slå ham”, fortæller anklager Jean-François Ricard.
Efter ca. tre timer, lidt inden kl. 17, forlod Samuel Paty skolen for at gå på weekend. De to elever udpegede ham for Abdouallakh Anzorov, der betalte dem. Han fulgte efter Samuel Paty ad rue du Bois-d’Aulne og videre ad rue du Buisson-Moineau. Her knivdræbte han læreren og skar halsen over, således at hovedet blev skilt fra kroppen. Han fotograferede det afskårne hoved kl. 16:57 og lagde billedet på Twitter ledsaget af denne tekst: “I Allahs navn, den nådigste, den barmhjertigste (…) Macron, de vantros leder: Jeg har henrettet en af dine helvedeshunde, der vovede at nedværdige Muhammed. Få styr på hans ligesindede, ellers straffer vi jer hårdt.”
En politipatrulje opdagede kort derefter liget og satte efter gerningsmanden. Abdouallakh Anzorov skød med en luftpistol mod betjentene og angreb dem med en mindre kniv, mens han råbte “Allahu Akbar!” – Allah er størst. De affyrede flere skud mod ham, hvorefter han døde.
Halsoverskæringen bærer islams aftryk
Ved flere terrorhandlinger har terroristen været bevæbnet med en stor kniv eller machete og har skåret (eller forsøgt at skære) ofrets hals over. Blandt tidligere ofre kan blandt andre nævnes den hollandske filminstruktør og samfundsdebattør Theo van Gogh, den 86-årige franske præst Jacques Hamel og den 24-årige dansker Louisa Vestergaard Jespersen. Flere eksempler kan findes her.
Forfatter og universitetsprofessor Guy Millière har sammenlignet denne terrormetode med islams store højtid Eid ul-Adha, hvor halalslagtning er omdrejningspunktet: “Dem, der mener, at muslimers halsoverskæringer af hundredtusinder af dyr i Vesten en gang om året ikke er så slemt, når det kommer til stykket, bør spørge sig selv, hvorfor halsoverskæringer af mennesker og knivdrab sker så ofte i Vesten nu om dage, og hvorfor der konstant bliver begået modbydelige terrorangreb i islams navn. Svaret er lige foran dem ved den årlige fejring af Eid ul-Adha.”
I Islamisk Stats træningslejre blev krigere vænnet til at halshugge levende væsener ved at starte med høns og andre dyr (her og her), lige som der var børn, der begyndte med halshugningen af bamser og dukker.
Muslimske terrorister kan henholde sig til flere passager i koranen: “Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! Når I så har slået dem ned, ..” (sura 47:4) og “Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken!” (sura 8:12) og til profeten Muhammeds eksempel, da han i en af islams kernefortællinger, om afstraffelsen af 600-900 mænd fra qurayza-stammen i Medina, sætter massehenrettelser af jøder i system ved halshugninger.
Mindehøjtideligheder og budskab om handlekraft
Drabet på Samuel Paty har chokeret franskmændene. Her var en ganske almindelig skolelærer, som man kunne identificere sig med, der bare havde passet sit arbejde uden at hævde sig i debatten. Der har været store mindehøjtideligheder, hvor tusinder gik på gaden med slagord som “Je suis Paty” og “Je suis enseignant” (Jeg er lærer). Den 21. oktober blev flere satiretegninger fra Charlie Hebdo projiceret op på store hotelfacader i Toulouse og Montpellier.
Udover blomster og stearinlys har reaktionen denne gang også været præget af stor alvor, vrede og beslutsomhed. Præsident Emmanuel Macron har posthumt gjort Samuel Paty til ridder af æreslegionen og kommandør af de akademiske palmer. Macron forestod den 21. oktober en national mindehøjtidelighed i Sorbonne Universitetets indre gård, hvor han talte foran Samuel Patys kiste.
Efter kritik af, at Anzorovs terrorrelaterede indhold på de sociale medier ikke var blevet opdaget, har Macron beordret en øget overvågning af radikale muslimer og har lovet at lukke flere muslimske foreninger og bedegrupper, der vurderes at arbejde for politisk islams udbredelse. Den 20. oktober besøgte Macron regeringens enhed til bekæmpelse af islamisme og parallelsamfund i de parisiske forstæder, hvorefter han erklærede: “Vi vil styrke [de tiltag], der er blevet iværksat. Det er ikke tiden for nye deklarationer. Vores landsmænd forventer handling fra vores side. Disse handlinger vil blive intensiveret.”
Tidligere på måneden, den 2. oktober, holdt Emmanuel Macron en tale om sekularisme og imod “islamistisk separatisme”. Han tog afstand fra den radikalisering, der sker inden for visse islamiske retninger, “der nu er i krise overalt i verden”. Han bekendtgjorde, at han ville komme med markante tiltag mod ekstremisterne i moskeerne.
Indenrigsministeriet fortæller, at 51 muslimske organisationer, blandt andre Sammenslutningen mod Islamofobi i Frankrig (CCIF), vil blive kontrolleret af myndighederne og om nødvendigt forbudt.
Vrede i den islamiske verden
Der er i disse dage en tiltagende vrede mod Frankrig og mod Emmanuel Macron i den islamiske verden. Flere mellemøstlige lande boycutter franske varer, og Tyrkiets præsident Erdogan har udtalt, at Macron bør mentalundersøges. Charlie Hebdo har i vanlig stil reageret med en satiretegning af Erdogan.
I en konflikt, der er under stadig udvikling, blev der begået et nyt terrorangreb torsdag den 29. oktober af den 21-årige tuneser Brahim Aouissaoui, der kom til Frankrig i september via Lampedusa. Ved nitiden om morgenen gik han til angreb på de tilstedeværende i Notre-Dame-basilikaen i Nice. Han angreb en 60-årig kvinde og skar hendes hals næsten over. En 55-årig kirketjener blev knivdræbt og en 44-årig kvinde flygtede fra kirken, men døde efterfølgende af sine knivstik. Politiet fik standset Brahim Aouissaoui ved at nedskyde ham. Da han hårdt såret blev kørt til hospitalet, råbte han “Allahu Akbar!”.
Islamkritikere, der ikke mødes med velvilje
Indignationen over drabet på skolelæreren Samuel Paty, og tidligere tegnerne på det venstreorienterede Charlie Hebdo, har været markant, og franskmændene samles om at ville forsvare landets sekulære værdier, retten til blasfemi og ytringsfrihed. I mellemtiden lever den islamkritiske skolepige Mila stadig under jorden på grund af dødstrusler. Ifølge advokat Richard Malka har hun modtaget 30.000 dødstrusler på de sociale medier. Islamkritiske forfattere som Pierre Cassen, Georges Bensoussan, Renaud Camus og Eric Zemmour er blevet retsforfulgt på grund af deres ubekvemme beskrivelse af udviklingen.
Skolelærer Cédric Maurin: jeg fortsætter
Den 31-årige Cédric Maurin var tilstede på spillestedet Bataclan i Paris under terrorangrebet den 13. november 2015, hvor 90 blev dræbt. Han er historie- og geografilærer og underviser dermed blandt andet i etik og samfundslære. Her illustrerer han begrebet ytringsfrihed med satiretegninger af Muhammed. Han fastslår vigtigheden af at stå fast: “Vi taler om et af det franske samfunds hjørnesten, og spørgsmålet er ikke, om lærere vil fortsætte med at vise satiretegningerne, men hvordan de støttes, når de gør det.” “Satire har en så stor kulturel vigtighed her, at selv om man ikke er enig i budskabet, så skal man forstå, at det er en strukturel del af den franske identitet.”
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)