SAS og Mensch giver en fuckfinger til danskerne

En ny kampagnevideo fra SAS, der nedgør skandinaviske værdier, blev ramt af så stor en shitstorm på de sociale medier, at luftfartsselskabet trak den tilbage.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, er rasende: ”SAS spytter med sin ulækre kampagnefilm på alt, hvad der er ægte norsk, ægte svensk og ægte dansk. Jeg vil have dårlig smag i munden, næste gang jeg sætter mig ind i et SAS-fly”, siger han til Berlingske.

Men der er også danskere, der er glade for SAS’ budskab.

F.eks. brandingekspert Frederik J. Preisler, der er partner og kreativ direktør i reklamebureauet Mensch. ”SAS kommer med en fuckfinger til nationalisterne. For den film handler om, at der ikke findes en skandinavisk og nationalistisk egenart. Det er alt sammen noget, der kommer udefra”, siger han.

24NYT: Det tidligere Beatles-medlem John Lennon drømte i sangen ”Imagine” fra 1971 om en verden uden lande, religioner og kulturelle forskelle. Han var både naiv og uvidende utopist. For som mennesker får vi en stor del af meningen med vores liv gennem et tilhørsforhold til en nation og en stat med en særlig historie og kultur på et bestemt sted i verden.

Ordet ”nationalitet” dukker op første gang i Frankrig i 1807, nemlig i en roman af Madame de Staël, hvor den franske forfatter beskriver nationalitet som ”en indre følelse af at høre til”. Forfatteren mente, at nationalitet ikke kun består i at have borgerskab i et land, men først og fremmest er en følelse over for et ”hjemland”, som man er parat til at yde noget for.

Nationaliteten rummet to sider: den formelle og objektive, som fremgår af ens pas, og den følelsesmæssige og uformelle, som vi også kalder ”nationalfølelse”. Nationalfølelsen bygger på forestillinger, værdier og adfærdsmønstre, der er fælles for flertallet af et lands befolkning. Den udgør med andre ord en nations eller et folks særpræg.

Nationalfølelsen får os at opleve os som en del af en større slægt, der har hørt hjemme på et bestemt sted i verden gennem generationer og umindelige tider. Det behov er ikke blevet mindre af globaliseringen, som nedbryder traditionelle fællesskaber og institutioner.

En af tidens store misforståelser er at blande nationalisme sammen med nationalsindethed, ligesom racisme automatisk kobles sammen med indvandrerkritik. Det er nogenlunde ligeså begavet som at sætte lighedstegn mellem social og socialisme.

At være nationalkonservativ eller nationalist i dag har intet med fortidens nationalisme at gøre, men er derimod det modsatte af at være globalist.

Den kosmopolitiske elite i EU abonnerer på en fortælling om, at nationalstaten er ved at visne væk, at globaliseringen er vejen frem, og at nationalstaterne lugter af nationalisme, som man skal holde fingrene fra.

Den fortælling abonnerer SAS og Mensch også på, og derfor giver de en fuckfinger til de nationalsindede danskere.