Selfier er ikke en døgnflue

Hver dag uploader Facebook-brugere 350 millioner billeder, Instagrammere deler 95 millioner billeder, og der sendes 3 milliarder Snapchat-snaps. Ikke alle disse er selfier, men selfier ses efterhånden som velsignelsen og forbandelsen af online visuel deling, og de genererer mere opmærksomhed end det meste andet indhold på de sociale medier. Katrin Tiidenberg er postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet og aktuel med ny bog om fænomenet.

Selfiestænger, filtre, the Kardashians, online aktivisme, ”duckface”, kunst, autencitet og teenageangst. Selfiekultur er ikke en døgnflue. Det er et socialt fænomen, som ikke viser tegn på nedgang , og det vækker lidenskabelige reaktioner fra mange ifølge Katrin Tiidenberg, postdoc på Informationsvidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og aktuel med bogen: “Selfies – why we love (and hate) them”.

“Selfien er en form for gåde. Vi har som mennesker en lang historie med at være draget mod afbildninger, mod at kommunikere visuelt og blive betaget af (vore egne) ansigter. Men moderne selfier dømmes ofte uværdige til al opmærksomheden. Mange mener, de mangler artistisk merit; de pålægges en usund narcissisme, som leder til mentale sundhedsproblemer eller endda farlig adfærd. Selfier kan være ufatteligt fantasifulde eller håbløst uoriginale. Hvad selfier ender med at betyde, afhænger af den sociale, kulturelle og teknologiske kontekst omkring dem,” foræller Katrin Tiidenberg.

Bogen Selfies  why we love (and hate) them” fremfører en rig og nuanceret analyse af hele selfiekulturen. Den viser, hvordan selfier vinder betydning, illustrerer forskellige selfiepraksisser, udforsker hvordan selfier rører os, og hvorfor de overhovedet gør det. Og så gransker den, hvordan selfiepraksisser og selfie-relaterede normer har ændret sig og muligvis vil ændre sig i fremtiden.

Denne meget let tilgængelig bog, skrevet til den interesserede almene læser, grunder i års akademisk forskning i selfies udført af forfatteren Katrin Tiidenberg.

Selfies runder af med at demonstrere, hvordan selfier – som de fleste andre kulturelle praksisser – er komplekse og mangesidige, og den kommer med et praktisk råd: ”Keep Calm and Selfie On” til dem, der tager og deler selfies.

Katrin Tiidenberg er postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet og lektor i sociale medier og visuel kultur ved Tallin Universitet i Estland. Hendes forskning er centreret omkring visuel kultur og sociale medier, og hun har publiceret i vidt omfang om selfies. Hun interesserer sig for metode og etik i studiet af visuel selvrepræsentation og seksualitet.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb