Midt i coronakrisen skærpes indsatsen mod hadforbrydelser
Det vakte forundring, da det britiske politi, midt i de enorme udfordringer, som coronakrisen påfører landet, den 28. marts udsendte et tweet, hvori de opfordrede til at anmelde hadforbrydelser: ”Er du et offer for eller oplever du en hadforbrydelse relateret til COVID-19 pandemien? Vi tolerer ikke had eller krænkelser rettet mod samfund på grund af deres race, religion, handikap, seksuelle orientering eller kønsidentitet. Hvis du oplever en hadforbrydelse, så fortæl os om det, så vi kan skride til handling.”
Opfordringen refererer til de Praktiske Retningslinier om Hadforbrydelser, der blev indført i Storbritannien i 2014. Vedrørende registrering af hadforbrydelser fremgår det af disse retningslinier, at: ”ofrets eller en hvilken som helst anden persons opfattelse er den definerende faktor til at fastslå, hvorvidt en episode er en hadforbrydelse og til at identificere det fjendtlige element ved en hadforbrydelse. Ofret behøver ikke retfærdiggøre eller fremkomme med bevis for sin opfattelse, og politibetjentene og personalet bør ikke direkte udfordre denne opfattelse. Der kræves ikke beviser, for at en episode eller forbrydelse kan registreres som en hadforbrydelse eller hadefuld episode.”
Siden retningsliniernes indførelse i 2014 er der frem til februar 2020 blevet registreret næsten 120.000 “ikke-kriminelle hadefulde forhold”. Registrerede hadforbrydelser kommer til at fremgå af straffeattesten, som en potentiel fremtidig arbejdsgiver kan få en kopi af.
Storbritannien er hårdt ramt af coronakrisen
Dette fokus på indberetning af hadforbrydelser virker besynderligt i en tid, hvor Storbritannien har massive problemer som følge af coronapandemien.
Den 24. april var der således registreret 1559 kritisk syge coronapatienter og i alt 18.738 dødsfald, svarende til 276 døde per 1 mio. indbyggere (Danmark har 68 per 1 mio.). Der er oprettet flere felthospitaler til behandling af COVID-patienter, men der mangler sygeplejersker. Der er mangel på værnemidler på COVID-afsnittene, men læger og sygeplejersker er blevet advaret om, at det vil føre til disciplinære straffe, hvis de gør offentligheden opmærksom på det.
Krematorierne er pressede, hvorfor lighusenes kapacitet udbygges.
Flere udsatte borgere er af deres praktiserende læge blevet opfordret til at udfylde en blanket om, at de ikke ønsker livreddende behandling, hvis de skulle få COVID-19. De berørte har blandt andre været ældre, en 11-årig kræftpatient, en 16-årig med astma og autister.
Udover det store pres, som coronavirussen forårsager, er Storbritannien plaget af en stigende kriminalitet hvad angår drab, voldelige overfald, seksualforbrydelser, røverier og indbrud. Omvendt er opklaringsprocenten faldet. På grund af smitterisikoen i landets fængsler er der været planer om at løslade 4.000 fanger, der var indsat for mindre forseelser, så de kan afsone den sidste tid med fodlænke.
Strenge restiktioner for ærinder udenfor hjemmet
Storbritannien lukkede den 19. marts skolerne, og den 23. marts kom der et udgangsforbud mod alle ikke-essentielle ærinder. Man opfordres til at blive hjemme, medmindre man ikke kan arbejde hjemmefra. Man skal holde to meters afstand og må ikke se venner og familie. Akutte lægebesøg er tilladt. Herudover må man tage hen til det lokale supermarked for at købe mad, og man må gå en tur eller praktisere anden udendørs motion en gang om dagen. Hvis man har hund, kan denne komme med på den daglige motionstur, men hvis hunden skal luftes to gange om dagen, skal en anden i husstanden lufte hunden anden gang.
Disse regler håndhæves strengt af politiet, der patruljerer i gaderne og modtagere anmeldelser fra folk, der angiver medborgere. Politiet tager droner i brug i deres overvågning af befolkningen, og de har sågar fotograferet folk, der havde taget bilen ud til afsidesliggende udflugtsmål i naturen med masser af plads omkring sig. Disse personer er sidenhen blevet udstillet på de sociale medier som eksempler på folk med ikke-essentielle ærinder, der ikke burde finde sted. Der er bekymring for, at overvågningen intensiveres, hvis en nyudviklet app tages i brug som led i smitteopsporingen.
Kommentator Katie Hopkins er blevet politianmeldt for at have besøgt sin lokale planteskole og købe en tomatplante, da det ikke var et ikke-essentielt ærinde.
Overholdes restriktionerne ikke, er politiet bemyndiget til at udstede en bøde på 60 pund (510 kr.) – eller højere ved gentagne overtrædelser.
Restriktionerne gælder tilsyneladende ikke for alle
Mens restriktionerne håndhæves strengt overfor den almindelige britiske borger, mener flere, herunder Katie Hopkins, at politiet opererer efter dobbelte standarder, hvor folk i muslimske miljøer upåtalt kan samle sig til eksempelvis fredagsbøn, uden at politiet griber ind. Paul Watson viser på Twitter et eksempel på en forsamling fra et boligområde i London.
Journalist Tom Linden fra ‘UK Preppers Radio Network’ havde eksempelvis læst i lokalaviser for Leeds og Bradford, at der havde været forsamlinger ved flere moskeer. Han anmeldte det til politiet, og skrev i anmeldelsen, at han ville overvåge og rapportere om moskeer, der ikke overholder karantænereglerne. Som reaktion herpå mødte to politibetjente op på hans bopæl og advarede ham om, at hans planer var unødvendig rejseaktivitet. Linden mente omvendt, at han som journalist var en “nøglemedarbejder”, og at hans aktiviteter derfor var lovlige. De udspurgte ham om, hvilken bil han benyttede, hvilket han nægtede at fortælle dem.
Der er en overrepræsentation af patienter med indvandrerbaggrund, der har COVID-19. Blandt sundhedspersonalet har to trediedele af dem, der er døde af COVID-19, indvandrerbaggrund. Samme tendens til overrepræsentation ses i Danmark. Man ved, at det har afgørende betydning for coronavirussens spredning, hvor tæt mennesker er på hinanden. En større gennemsigtighed, med en nærmere undersøgelse af årsagen til den ulige fordeling blandt Storbritanniens befolkningsgrupper,vil derfor være ønskværdig.