Selvfølgelig skulle T* R* have Sappho-prisen…


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

… for hvis priser overhovedet skal have relevans, skal de gives til dem, der fortjener dem!

Efter grundige overvejelser finder vi i TFS’ bestyrelse hvert år frem til den person, der, som det står i begrundelsen for prisen, ”har udvist uforfærdethed og kompromisløshed i kampen for det frie ord”, og således gjort sig fortjent til selskabets ytringsfrihedspris, Sappho-prisen.

Sidste år faldt valget så på den britiske, arbejderklassedreng og ytringsfrihedsaktivist, Tommy Robinson, der modtog prisen forrige lørdag.

Siden da har Admiralens vise nærmest kørt i båndsløjfe i mit hoved ved læsning af de mange forargede kommentarer fra den snakkende klasse, der sidder mageligt i deres polstrede kontorstole og… snakker: Hele det segment, der sædvanligvis uddeler priser og hædersbevisninger til andre, der ligner dem selv.

Vores tidligere prismodtagere udmærker sig alle ved at have kæmpet for det frie ord med store personlige konsekvenser til følge: flere af dem lever i dag bag politibeskyttelse, andre har mistet ansættelse og ære.

Her er Tommy Robinson ingen undtagelse, og for tiden kæmper ingen anden europæer for ytringsfrihed på samme utrættelige – og udsatte! – måde som han. Det er derfor fuldt fortjent, at prisen tilfaldt ham.

DRs lyserøde journaliststand og nominelt borgerlige kommentatorer som bl.a. Jarl Cordua, har kritiseret os og slået syv kors for sig: For hvordan kan vi ære en person, der har en blakket fortid og flere voldsdomme bag sig?

Vi ærer naturligvis ikke Tommys heftige temperament! Vi ærer ikke vold! Tværtimod!

Vi ærer det frie ord og kampen for at bevare vores samfund demokratisk!

Tommys tvivlsomme fortid og følgerne af hans temperament er Tommys problem og han har taget sin straf.

Og nej, vi kunne dette til trods ikke have fundet en anden, mere oplagt kandidat!  Tommy har med sin opvækst i Luton været førstehåndvidne til multikulturens kedelige konsekvenser og været talerør for alle de mennesker, den bliver tørret af i:

Han har i årevis råbt op om de katastrofale konsekvenser af demografi og Europas befolkningsudskiftning, om radikalisering i moskeer og ikke mindst om de uhyrlige seksuelle overgreb på unge engelske piger – helt ned til 13 årsalderen – af især pakistanske taxachauffører: En virkelig grum sag, der blev endnu mere ulækker af i årevis at være blevet negligeret af feje socialarbejdere, politi og medier, der frygtede for prædikatet, racist.

Tommy er en begavet og velformuleret fyr, men hans personlige protest mod Europas forfald  er ikke sket med landsmanden, Douglas Murrays britiske vid og elegance (vores prismodtager fra 2018), med akademikerens tørre og grundige research, som tyskeren Thilo Sarrazin, der modtog vores pris i 2013, eller med canadieren, Mark Steyns (prismodtager i 2010) overskudsagtige og humoristiske tilgang til problemerne, men ved at gå på gaden, på pubber, i demonstrationer og indtil for nyligt ved at kommunikere sit budskab ud på de sociale platforme, indtil han blev lukket ned.

Vores prismodtager i 2019 ligner på lange stræk således ingen af de tolv tidligere Sappho-prismodtagere. Han er sin egen. Med alle fejl og mangler. Men Tommy Robinson fortjener i ligeså høj grad prisen og anerkendelsen for sin kamp for ytringsfrihed, som enhver af vores tidligere prismodtagere har gjort.

Kit Louise Strand                                                                                                             Medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse