Højesteret har fredag den 23. februar, afsagt dom i redaktør Kim Møllers ankesag, efter at Landsretten havde idømt ham en betinget fængselsstraf på tre måneder for at have offentliggjort et foto af en fransk kvinde, der blev myrdet at islam-tilhængere.
Kim Møller blev i første omgang frifundet i byretten og senere dømt i Landsretten, men opnåede bevilling til at indbringe sagen for Højesteret, som altså nu har tilsluttet sig byrettens dom og frifundet den tidligere redaktør af den meget læste blog, Uriasposten.
Uriasposten blev nedlagt i 2022, men forinden, nemlig den 30. oktober 2020, havde redaktør Møller ledsaget en artikel med et foto af det kvindelige offer for en islamisk terrorhandling. Billedet viste, at kvinden havde fået skåret halsen over.
På billedet kunne man ikke se kvindens ansigt.
Sagen vedrører en påstået overtrædelse af straffelovens § 264, stk 2 ved under særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have offentliggjort billedet.
I sit domsresume skriver Højesteret, at ”brug af billeder kan have til formål at dokumentere begivenheder, og at billeder i øvrigt kan have en meget mere umiddelbar og kraftig effekt end det skrevne ord. Brugen af billeder kan således være beskyttet ud fra de hensyn, der ligger bag artikel 10 [i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention] på grund af den gennemslagskraft, de kan have. På den anden side kan billeder af en voldsom begivenhed bidrage til at forstærke den krænkelse, der ligger i offentliggørelsen.”
Højesteret fandt videre, at ”artiklens funktion med det ledsagende billede kunne sidestilles med den, de traditionelle medier udøver, således at beskyttelsen af artiklen skulle vurderes efter samme målestok som den, der gælder for den traditionelle presse for så vidt angår beskyttelsen i henhold til artikel 10. Ved vurderingen af hensynet til ytringsfriheden lagde Højesteret betydelig vægt på, at artiklen angik islamistisk terrorisme og således et emne, som har væsentlig samfundsmæssig interesse, og at billedet i den forbindelse blev brugt til at illustrere den bestialske måde, som terrordrabet på kvinden var blevet begået på.”
”Under de anførte omstændigheder fandt Højesteret, at hensynet til ytringsfriheden vejede tungere end hensynet til privatlivet. Videregivelsen af billedet kunne herefter ikke anses for uberettiget. Højesteret stadfæstede herefter byrettens dom, således at tiltalte blev frifundet.”
Højesterets afgørelse må opfattes som en skelsættende sejr for ytringsfriheden, der i stigende grad er under pres. Det er også en kraftig begmand til Østre Landsret, som altså truede Kim Møller med fængsel, hvis han igen skulle finde på at træde islam for nær.
Det er også bemærkelsesværdigt, at Højesteret taler om ”islamisk terrorisme”. Man kan altså nu uden frygt kalde en spade for en spade. Uanset, hvor meget medierne og politikerne prøver at skjule det faktum, at terror udspringer af islam, er det nu muligt at sige det uden at skulle frygte fængsel.
Iagttagere afventer med spænding udfaldet af sagen mod forfatteren og debattøren Jaleh Tavakoli, som i 2029 blev sigtet efter den samme paragraf, som anklagemyndigheden prøvede at hænge Kim Møller op på. Tavakolis brøde var at dele en video af halshugningen af Louisa Jespersen i Marokko. Oprindeligt idømte byretten Tavakoli tre måneders betinget fængsel. Så kunne den iranske indvandrer lære, at man ikke ustraffet skal gøre opmærksom på islamisk bestialitet.
Heller ikke i den video, som Jaleh Tavakoli delte, kunne man se ofrets ansigt.
Man må derfor håbe, at Højesterets principielle afgørelse får afsmittende virkning på Tavakolis ankesag.