Politologen Sigge Winther Nielsen (SWN) blev landskendt som forfatter til debatbogen “Entreprenørstaten”, hvis hovedbudskab er, at dansk politik ikke skaber reelle forandringer, fordi partierne har det med at præsentere stribevis af hurtige og slagkraftige reformforslag uden at lytte til eksperterne. Forklaringen er enkel: Politikerne afholder sig fra at lytte til eksperterne og foreslå ægte reformer af frygt for, at det vil koste stemmer ved næste valg.
SWN må have tænkt på, hvordan hans viden kan kommercialiseres, for han for nylig har lanceret en AI-baseret model, som skal give politikerne og embedsværket et bedre beslutningsgrundlag og dermed gøre dem bedre til at håndtere komplekse samfundsproblemer. For en pris naturligvis. Men – tidligere har jo SWN turneret med et postulat om, at når der ikke gennemføres ægte reformer, skyldes det ikke manglende beslutningsgrundlag, men derimod det forhold, at politikerne ikke lytter til eksperterne.
Venstre har f.eks. valgt at bryde SKAT ned til syv styrelser med adresser over hele landet uden at lytte til eksperter, der har advaret mod at gennemføre tiltaget. Det er derfor de samme inkompetente medarbejdere, som har kørt SKAT i sænk, der efter møgspredermetoden er blevet blæst ud over hele landet og nu lopper sig i de syv styrelser.
Folketinget lyttede ikke til eksperter, da det i 2018 vedtog en såkaldt Parallelsamfundsaftale med det mål at udrydde alle ghettoer i Danmark i 2030. Aftalen skulle sprede muslimske migranter i et tyndere lag fordelt rundt om i landets boligområder. Eksperterne fremlagde evidens for, at det at genhuse de muslimske indvandrere ikke ville løse, men sprede problemerne, men Folketinget lyttede ikke. Forskningen viser nemlig, at beboere, der flyttes fra udsatte områder, bliver koncentreret i nye udsatte områder. Det kaldes vandsengseffekten. Trykker man et sted på vandsengen, vil den bule op et andet sted.
VLAK-regeringen lyttede ikke til eksperter, da den besluttede at udflytte knap 8.000 statsansatte, som skulle skabe økonomisk vækst i Udkantsdanmark. Blandt danske økonomer, som havde advaret mod udflytningen, var professor og økonomisk vismand Michael Svarer, Anne-Mette Hjalager, professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, og økonomerne fra Kraka. Flere af de arbejdspladser, der blev udflyttet til provinsen, skal nu i øvrigt nedlægges i en sparerunde.
Socialdemokratiet lyttede ikke til eksperter, da partiet i 2019 gjorde det til sin politik, at 9 ud af 10 børn skulle gå i folkeskolen. Ideen var, at hvis man blandede ressourcestærke danske børn med de ressourcesvage indvandrerbørn, ville det give indvandrerbørnene en positiv ”kammerateffekt”, så de kom til at lære mere i skolen. Dette på trods af, at der ikke findes videnskabelig evidens for en sådan positiv kammerateffekt.
SVM-regeringen lyttede ikke til eksperter, da den afskaffede Store Bededag. En række økonomer, herunder overvismand Carl-Johan Dalgaard og økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen, har kritiseret Finansministeriet for, at ministeriet i sagen om afskaffelse af Store Bededag har fraveget princippet om, at der skal være evidens for en reform, før man indregner en effekt. Planen om at afskaffe Store Bededag manglede nemlig evidens for, at det ville øge arbejdsudbuddet.
SVM-regeringen lyttede heller ikke, da den besluttede at forkorte universitetsuddannelser med henblik på at øge arbejdsudbuddet. Forskningen viser, at arbejdsudbuddet ganske vist kan blive øget en anelse, når et antal unge mennesker kommer på arbejdsmarkedet ca. ni måneder tidligere end ellers. Men denne positive effekt bliver opvejet af, at de unge med en kortere uddannelse vil få en lavere løn, fordi de ikke har samme kompetencer og er mindre produktive som dem med en fuld kandidatuddannelse. Hertil kommer de såkaldte dynamiske tab. Mindre uddannede borgere giver nemlig lavere vækst i samfundet, idet de skaber og implementerer mindre innovation. Eksperternes evidens for, at uddannelsesreformen vil gøre Danmark fattigere og danske virksomheder mindre produktive, blev dog blankt afvist SVM-regeringen.
Og så er der sundhedsstrukturkommissionen, som SVM-regeringen har nedsat for at opstille modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Det er påfaldende, at der i kommissionen primært sidder repræsentanter for de personalegrupper, der varetager hjælpefunktionerne i sundhedsvæsenet, mens lægefagligheder, sygeplejerskefagligheder eller andre sundhedsfagligheder med fingeren på pulsen og viden om, hvad der rør sig på gangene og blandt patienterne, glimrer ved deres fravær.
For tiden taler regeringen om at lade eksperter se på ændringer i pensionssystemet uanset at en kommission med Jørn Neergaard Larsen i spidsen for godt to år siden afleverede en ekspertrapport netop om pensionssystemet. En gennemarbejdet og detaljeret rapport om, hvordan indekseringsmekanismen kunne mildnes. Når regeringstoppen ikke bare kaster sig over dette ekspertarbejde og gennemfører ændringer, skyldes det ikke mangel på viden eller beslutningsgrundlag, men ganske enkelt politiske hensyn.
Hvorom alting er: Folketinget, politikerne og embedsværket mangler ikke beslutningsgrundlag, men vælger at tilsidesætte fagligheden af politiske årsager. Gang på gang. Her på 24NYT har vi dog ikke tænkt os at være lyseslukkere. Den AI-baserede model viser jo, at SWN har et iværksættergen samt nysgerrighed på innovative teknologier, og det er positivt. Vores forslag er derfor, at han nomineres til EY’s ”Entrepreneur of the Year”.
André Rossmann