Sigtet for at lure på kvinder i omklædningsrum

NAKSKOV:

Politiet blev tirsdag eftermiddag kaldt til et fitnesscenter i Nakskov, hvor en 26-årig kvinde var blevet beluret, mens hun var i færd med at klæde om. Kvinden havde opdaget, at manden sneg sig omkring i kvindernes omklædningsrum, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet først på aftenen frem til en 36-årig mand. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse, og hans mobiltelefon blev beslaglagt, så den kan blive undersøgt for evt. billeder fra gerningsstedet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)