Site icon 24NYT

Sigtet for grov vold efter overfald

politi i uniform på alarmcentralen

Foto: Rigspolitiet.

Østjyllands Politi fik natten til mandag kl. 1.20 en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet af en anden mand på Frederiks Allé i Aarhus C. Under overfaldet skulle der være brugt en kniv.

En patrulje kørte til stedet, hvor vidner udpegede en 20-årig mand som gerningsmanden. Han blev anholdt og sigtet for grov vold. På gaden lå en kniv, som politiet beslaglagde til nærmere undersøgelse.

En 32-årig mand havde pådraget sit et mindre snitsår på sin hånd, som skulle være forårsaget af den 20-årige, som havde stukket ud efter ham – angiveligt på grund af nogle uoverensstemmelser.

Den 20-årige havde selv nogle knubs i ansigtet, men hverken han eller den 32-årige var kommet alvorligt til skade.

Mens politiet var på stedet, begyndte to mænd på 26 og 27 år at blande sig, og efterkom ikke betjentenes anvisninger om at gå længere væk fra gerningsstedet. De blev til sidst anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Exit mobile version