Dette og andre spørgsmål stilles, når politikerne i Region Hovedstaden den 15. august holder dialogmøde om fertilitet på Bispebjerg Hospital – kom og deltag.
Vi får børn senere og senere, og det bliver sværere og sværere at lave dem. Kom og vær med, når sundhedsudvalgets politikere og sundhedsprofessionelle taler om, hvordan vi i fremtiden skal prioritere på fertilitetsområdet. Region Hovedstaden inviterer til rundbordssamtaler om ufrivillig barnløshed den 15. august på Bispebjerg Hospital.
”Der er mange dilemmaer i behandlingen af ufrivillig barnløshed – både etiske og prioriteringsmæssige. I dag kan kvinder og par kun få hjælp til ét barn på de offentlige hospitaler. Hos praktiserende speciallæger og i det private er der ingen grænse. Skal hospitalerne give ret til mere end ét barn, to tre eller ubegrænset? Jo ældre kvinden er, jo dårligere er resultatet af kunstig befrugtning. Skal vi sætte en lavere aldersgrænse end i dag, hvor den er 41 år?,” spørger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
”Det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet. Kvindens frugtbarhed er størst i 20 årsalderen og er allerede halveret i 30 årsalderen. Samtidig er sædkvaliteten hos danske unge mænd reduceret. Det betyder, at mange mennesker har svært ved at blive forældre,” siger formand for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C).
Sundhedsudvalget har siden efteråret 2018 arbejdet med “Strategi på fertilitetsområdet”, og her er der peget på en række spørgsmål – fx:
- skal kvinden/parret have ret til mere end ét barn
- skal behandling med reagensglas udvides fra tre til seks forsøg
- skal der i forbindelse med visitation ske en prioritering
Efter dialogmødet indarbejdes de relevante input i strategien for fertilitetsområdet, som sundhedsudvalget og efterfølgende forretningsudvalget og regionsrådet godkender.
Politisk er der allerede taget fat i de økonomiske udfordringer om betalingen for donoræg og ikke anonym donorsæd. Regionsrådet gav området 16,6 mio. kr. i 2017 og 2018.