SKAT bruger 23 forskellige kunstig intelligente systemer til at bearbejde danskernes personlige oplysninger. Men det er uklart, præcist hvad det bliver brugt til, skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt hos Datatilsynet.
”Praksissen får de to vagthunde Dataetisk Råd og Institut for Menneskerettigheder til at råbe vagt i gevær, fordi Skattestyrelsen i aktindsigten har mørklagt formålet med 17 af de 23 systemer. I syv af systemerne vil Skattestyrelsen ikke oplyse, hvilken slags persondata de bygger på.
Institut for Menneskerettigheder påpeger risikoen for, at systemerne kan krænke borgernes menneskerettigheder, bl.a. retten til privatliv. At bygge offentlige systemer på algoritmer og kunstig intelligens har tidligere ført til udfordringer i andre lande. Op mod 26.000 socialt udsatte familier i Holland for få år siden blev mistænkt for socialt bedrageri og derfor fik frataget deres ydelser. Mistanken byggede dog på en fejlbehæftet algoritme”.