SKAT’s smarte finte svækker borgernes retssikkerhed

SKAT har indført et såkaldt forsigtighedsprincip i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem. Det betyder, at boligejere ”kun” beskattes af 80 pct. af ejendomsværdien. Samtidig har SKAT foreslået, at de nye ejendomsvurderinger skal være mere end 20 pct. forkerte, før boligejerne får noget ud af at klage. Det skriver Berlingske.

To boligøkonomer og en advokat mener, at skattemyndighederne dermed har givet sig selv en fejlmargin på 20 pct. i forhold til de nye ejendomsvurderinger, og at der er tale om sproglig camouflage fra skattemyndighedernes side, fordi der reelt er tale om et ”klageafskæringsprincip” nærmere end et ”forsigtighedsprincip”.

At SKAT i sit nye system kan fejlvurdere en ejerbolig med op til 20 pct. kan betyde en forskel på 25.000 kr. i årlige boligskatter i hovedstadsområdet.

Der er i Danmark en bred accept af, at der skal betales skat – også høje skatter. Der kan også være forståelse for, at klagemuligheder begrænses til klare tilfælde. Men der er ingen forståelse for, at en begrænsning af en klagemulighed søges skjult for borgerne i noget spin og newspeak ved at kalde en ankebegrænsning for et forsigtighedsprincip. Den slags trækker veksler på tilliden til SKAT”, siger advokat Eskil Nielsen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)