Site icon 24NYT

KLIMA: Skatten skal op for at betale klimaregningen

En klimaregning på 30 mia. kr. venter på danskerne. Det siger Dansk Energi til Berlingske. Derfor skal bundskatten op.

At vedtage en reduktion af Danmarks udslip af drivhusgasser på 70 pct. er nemt, men skatten skal sættes markant i vejret eller velfærden rundbarberes, hvis de ambitiøse klimamål skal nås.

Selv om danskerne sætter klimaet højt på dagsordenen, møder alle partier til forhandlingerne med S med en lang liste af ønsker til mere velfærd. Velfærdsforbruget er vigtigere end klimaet.

Man hører jo ikke lærerforeningen sige, at man ikke vil have 1.000 ekstra lærere af hensyn til klimaet, eller sygeplejerådet sige, at man ikke vil have flere sygeplejersker af hensyn til klimaet. Eller de studerende sige, at de vil droppe SU til hjemmeboende af hensyn til klimaet.

Ifølge Dansk Energi er det umuligt både at opfylde alle ønskerne til øget velfærd og samtidig løse klimaopgaven uden at forhøje skatten. Derfor skal bundskatten op med 1 eller 2 procentpoint for alle indkomster for at kunne finansiere klimaregningen.

Exit mobile version