For første gang i mange år stiger dagpengene for de 1,5 mio. danskere, som har betalt til deres a-kasse. Det sker på bekostning af de nyuddannede, som får forkortet dagpengeperioden og en lavere dagpengesats, skriver Børsen.
”Fremover skal det være muligt at få op til 23.000 kroner i dagpenge under de første tre måneders ledighed. Til gengæld får nyuddannede færre penge efter tre måneders ledighed, og deres dagpengeperiode forkortes fra to år til et. Det er 1,5 million danskere, som har betalt til deres a-kasse og kan se frem til 3.650 kr. mere i dagpenge i de første tre måneder.
I en tid hvor der er brug for hænder på arbejdsmarkedet, fremhæver fagforeningen DM, der tidligere hed Dansk Magisterforening, at en forkortet dagpengeperiode og en lavere dagpengesats ikke vil bringe nyuddannede hurtigere i job, fordi arbejdsgiverne er skeptiske overfor nyuddannede”.