16. marts 2020 lukkede de danske skoler som det første i forbindelse med regeringens indgreb mod covid-19. Lukningen var politisk forståelig, fordi det var en del af de fleste landes coronapolitik, skriver Jonas Herby, Cepos, i Børsen.
”Lukningen af skolerne havde en marginal effekt på smittespredningen. WHO og Unicef har f.eks. konkluderet, at ’covid-19 ikke udgør en høj risiko for børn, og at skoler ikke er drivkræfter for smitte i det omgivende samfund’.
Dette var tilgængelig viden, før regeringen lukkede skolerne igen i december 2020. Hvorfor lukkede regeringen skolerne igen i december? Og hvorfor holdt man skolerne lukkede så længe, selvom smittetallene toppede allerede inden størstedelen af nedlukningerne kunne have effekt?
Rigtig meget tyder efterhånden på, at lukningen af skolerne simpelthen var en gigantisk politisk fejltagelse. En fejltagelse, der blev gentaget i december af en uforberedt regering”.