Alternative behandlingsformer er populære som aldrig før

Et højt forbrug af medicinske smertestillere giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Et alternativ er TENS-behandlinger, som gennem elektriske impulser direkte på huden aktiverer hjernens eget system til smertebekæmpelse. Foto: PR.

Et højt forbrug af smertestillende medicin som Ibuprofen og Voltaren øger markant risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Alternative behandlingsformer er populære som aldrig før i kampen mod smerterne.

Det har længe været veldokumenteret, at danskerne er endog meget glade for at dykke ned i pilleglasset, når albuen er øm, anklen hævet eller nakken stiv. Det kan dog være en god ide at tænke sig om en ekstra gang, inden man kaster sig over de små hvide tabletter.

Ny dansk forskning bakker nemlig tidligere studier på området op, når det kommer til danskernes store forbrug af medicinske smertestillere som Ibuprofen og Voltaren. Disse almindeligt anvendte lægemidler er forbundet med en signifikant forøget risiko for hjertestop, og man bør eksempelvis maximalt indtage 1200 mg ibuprofen om dagen, lyder den klare konklusion fra forskerne bag studiet af non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID).

LÆS OGSÅ:  Advarsel: Farlige tabletter stjålet fra hospital

Alternativer til den hvide verden

Antallet af danskere, der benytter sig af alternativer til medicinsk behandling, har ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed været støt stigende siden 2005. Således havde mere end hver 4. dansker i 2017 brugt alternativ behandling indenfor det seneste år. Det drejer sig blandt andet om behandlingstilbud som akupunktur, osteopati og massage. På Danmarks største skole for alternativ behandling, Viborg Helsepraktik, mærker man ligeledes en større bevidsthed blandt patienterne om alternativer til hospitalsverdenen.

 Interessen er vokset markant over de seneste 10 år. Vores patienter søger i stigende grad alternative behandlere og behandlingsformer og er langt mere bevidste om, hvad de selv kan gøre. Den hvide verden står ikke alene mere, udtaler skoleleder Alice Kallesøe.

LÆS OGSÅ:  ADVARSEL: Farlig medicin i omløb

En behandling, man kan tage med hjem

Som uddannet massør og fodplejer har Alice Kallesøe mange års erfaring med at vejlede om, hvordan man kan komme smerter til livs uden piller og gel. I sin rolle som skoleleder for knap 100 elever anbefaler hun især én ny behandlingsmetode, der kaldes Paingone. Ved hjælp af små elektriske impulser aktiverer den kroppens eget system til smertebekæmpelse.

 Den ligner lidt en stor kuglepen, der giver bittesmå elektriske stød. Man klikker cirka 30 gange med den, der hvor det gør ondt, og så sørger receptorerne i nervesystemet for, at der kommer endorfinstoffer til det udsatte område. Jeg kender ikke til nogen bivirkninger, udover at man ikke må bruge den, hvis man har implantater i kroppen, er gravid eller bruger pacemaker, forklarer Alice Kallesøe og fortsætter:

LÆS OGSÅ:  Medicinrådet på vej med vigtig afgørelse i sag om medicin til patienter med knoglemarvskræft

 Vi oplærer vores elever her på skolen i at bruge Paingone i deres behandlinger, samtidig med at den indgår i undervisningen til fodpleje- og massøruddannelsen. For når patienten kan mærke, at behandlingen med den virker her hos os, så kan de jo selv tage den med hjem og fortsætte behandlingen derhjemme, afslutter Alice Kallesøe.

Teknologien bag Paingone hedder TENS (Transkutan Elektrisk NerveStimulation) og bruges blandt andet ved behandling af musearm (tennisalbue), hælspore og seneskedehindebetændelse.

Kommentarer