Skyderi i Brøndby Strand får politiet til at indsætte to “mobile politistationer”

Københavns Vestegns Politi modtog mandag aften kl. 20.58 anmeldelse om flere skud ved Tybjergparken 63 i Brøndby Strand. Politiets foreløbige efterforskning tyder på at der er skudt ca. 3 gange mod en person, men at ingen blev ramt.

I forbindelse med skyderiet blev to biler set køre hurtigt fra stedet – en Citroen Cactus og en mindre grå bil. Klokken 01.55 blev der fundet to biler i brand ud for Rosenhøj 38 i Hvidovre. De to biler sættes i forbindelse med skyderiet.

Københavns Vestegns Politi efterforsker skudepisoden ud fra en række forskellige teser, hvorfor det pt. er for tidligt at udtale sig om skudepisoden har eventuelle banderelationer.

Indsat to mobile politistationer

Københavns Vestegns Politi har indsat tryghedsskabende patruljer og to mobile politistationer i området. Den ene mobile politistation står nær gerningsstedet i Tybjergparken i Brøndby Strand og den anden befinder sig ved Rosenhøj i Hvidovre, hvor de to biler efterfølgende blev fundet i brand. Her kan vidner til skyderiet henvende sig direkte til politiet. Har man viden om sagen kan Københavns Vestegns Politi også kan kontaktes på 43861448

– Vi har sat store ressourcer ind på at opklare dette skyderi og opretholde trygheden i området. Derfor er både vores efterforskere og lokalpolitiet massivt tilstede i de berørte områder i dag. Dette uvæsen skal bringes til ophør, siger politidirektør Kim Christiansen.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb