NÆSTVED: 17-årig sigtet for vold
Mandag eftermiddag klokken 16.32 blev en 38-årig mand overfaldet på banegården i Holme-Olstrup.
Den 38-årige blev efter nogle uoverensstemmelser sparket og slået i ansigtet af en anden yngre mand, så den 38-årige faldt ned på togskinnerne.
Den 38-årige måtte efterfølgende på sygehuset til behandling for sine skader. Ud fra gode vidneforklaringer fandt politiet frem til en 17-årig ung mand, som er blevet sigtet for vold.