Forhandlingerne om et budget for EU for de næste syv år med start fra 2021 til og med 2027 er i fuld sving. Det skriver Berlingske.
Brexit vil efterlade et hul i EU-kassen, og samtidig er der enorme krav og forventninger til, hvad EU skal levere. EU-Kommissionen har derfor anbefalet et budget svarende til 1,11 pct. af BNP, mens Europa-Parlamentet vil endnu højere op: 1,3 pct. af BNP.
Budgethøgene, som omfatter Danmark, Sverige, Østrig og Holland og Tyskland, og som ikke vil betale mere til EU end 1 pct. af BNP, mener, at det er landbrugsstøtten og strukturfonde, der må holde for.
EU-Kommissionen vil få svært ved at løfte de mange ressourcekrævende opgaver såsom klimaløsninger, grøn omstilling, migration, asylpakke, beskæftigelsestiltag, en bedre sikring af de ydre grænser mv., såfremt medlemslandene ender med at samle sig om et budget på 1,0 pct. af BNP.
Udfordringen er, at budgettet skal vedtages enstemmigt, og aktuelt er der en lang række lande, der på forhånd har afvist at skære yderligere i landbrugsstøtten og strukturfonde.