Slette Mette er blevet en belastning for Socialdemokratiet

Statsministerens tab af opbakning hos både vælgere, kolleger på Christiansborg og i offentligheden generelt er ikke til at fatte, skriver politisk kommentator Michael Kristiansen i Berlingske.

”Fra en position som politisk covid-19-superstar optræder statsministeren nu både famlende, sur og irriteret.

Hun har mistet politisk opbakning fra hendes parlamentariske grundlag, hendes oprindelige politiske dagsorden er mere eller mindre eroderet, vælgerne straffede partiet hårdt ved kommunalvalget, og minksagens rædsler ser langt fra ud til at være ovre. Og til juni risikerer det for alvor at blive grimt, når regeringens ageren bliver udsat for uafhængig juridisk vurdering på skrift.

Statsministeren er ikke længere regeringens ubestridte trumfkort – måske snarere tværtimod”.