Slog og spyttede på vagt i shoppingcenter

En centervagt rettede mandag aften henvendelse til en ung dreng, der kørte på løbehjul inde i et indkøbscenter i Aarhus N for at informere vedkommende om, at dette ikke var tilladt.

Episoden fik angiveligt efterfølgende en 36-årig mand til at sparke vagten over benet samt spytte ham i hovedet.

En patrulje fra Østjyllands Politi blev derfor kaldt til stedet, hvor vagterne tilbageholdt den 36-årige mand. Her blev han anholdt af politiet og sigtet for at have begået vold mod vagten.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)