Slut med dansk statsstøtte til elbiler

Takket være generøse subsidier går elbiler i Danmark som varmt brød, men det er snart slut. Afgifterne står nemlig til at stige markant, når en politisk aftale om bilskatter fra 2020 reelt udfaser støtten til grønne biler fra 2026 til 2030, skriver Børsen.

”En Skoda Enyaq vil f.eks. stige fra 380.000 kr. nu til 488.000 kr. i 2030. Så store afgiftsstigninger risikerer at sætte udviklingen i stå. I Sverige og Tyskland er andelen af solgte elbiler stagneret, efter de har udfaset deres støtteordninger.

Fire ud af fem elbiler på det danske marked vil opleve en markant afgiftsstigning i 2026. I dag er Skoda Enyaq billigere end det fossile alternativ. Men når man bare ruller de planlagte afgifter på, bliver den langt dyrere end fossilbilen. Og man ved, at det er prisen, der driver salget af biler”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)