Snart bliver den danske vetoret i EU en fortid

Magtfulde føderalistiske kræfter i EU presser på for at ændre EU’s grundlæggende traktater med henblik på at opbygge en overstatslig union med yderligere føderalisme, afskaffelse af vetoretten, politisk integration og suverænitetsafgivelse samt ikke mindst etablering af en EU-hær.

Inden afstemningen om det danske forsvarsforbehold opfordrede både den franske præsident, Emmanuel Macron, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen til at gennemføre en ændring af EU-traktater med henblik på at afskaffe medlemmernes vetoret og indføre flertalsafgørelser.

Ja-siden har forsikret de danske vælgere om, at der ikke var noget at frygte, idet Danmark ville beholde vetoretten. Men nu er det officielt, at EU-toppen pønser på at gå meget længere end det, danskerne har stemt om den 1. juni 2022.

I dag siger Ursula von der Leyen igen, at vetoretten i EU skal afskaffes for at gøre EU klar til en virkelighed med flere end 27 medlemmer. Nordmakedonien, Albanien og Montenegro banker nemlig allerede på døren. Og når det sker, kan det blive endnu vanskeligere at sikre enighed blandt alle EU’s medlemslande. Medlemslandenes vetoret bør derfor afskaffes, og alle spørgsmål, der afgøres ved enstemmighed, bør afgøres med kvalificeret flertal, mener EU-toppen med Ursula von der Leyen i spidsen.

Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen ønsker vetoretten afskaffet gennem en ændring af EU’s traktater. Men flere medlemslande forsøger at justere de eksisterende traktater for at opnå samme resultat uden en stor omvæltning. De eksisterende traktater giver nemlig medlemslandene mulighed for at sløjfe deres egen vetoret i enkeltsager eller på hele politikområder.

Mens der er opbakning til traktatændringer fra EU-Kommissionen, en stor del af EU-Parlamentet samt Frankrig, så er der stor modstand blandt flere, primært mindre, EU-lande, herunder Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Rumænien, Slovenien og Malta.

Den danske regering er imod EU-toppens planer. ’EU’s nuværende traktater indeholder flere muligheder for at justere på beslutningsprocedurerne på udvalgte områder. Dem burde man drøfte, før man overvejer at indlede en omfattende traktatændringsproces’, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Skulle det ende med, at beslutningerne i EU træffes ved flertalsbeslutninger, og ikke som nu i enstemmighed, så vil der kunne træffes beslutninger hen over hovedet på Danmark.

Hvis reglen om enstemmighed afskaffes, vil et flertal af EU-lande f.eks. godt kunne beslutte en ny militærmission under EU-flag mod mindretallets vilje – og dermed mod Danmark vilje.

Vi har set på mange områder i EU, at vi er tiltrådt noget, og lige pludselig har vi ikke stået selv og været herre over de beslutninger, som træffes i Danmark. Og det er jo en reel bekymring. Jeg synes, der er gentagne eksempler på, at det er sket”, sagde den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen i en tv-debat i dec. 2020.

André Rossmann