Også det tyske AfD er hoppet på Socialdemokratiets vælgerbedrag

I Tyskland er højrepartiet Alternative für Deutschland, AfD, helt isoleret, og alle, fra de borgerlige til venstrefløjen, afviser at samarbejde. Men der et sted, hvor det tyske yderste højre kan se ideer, der ligner partiets egne, blive omformet til konkret politik, nemlig hos den socialdemokratiske regering i Danmark, skriver Berlingske.

”Vi er jo blevet overraskede over den danske asylmodel under en socialdemokratisk regering, der jo betyder nul asyl i Danmark. Det er også et krav, som vi har i vores valgoplæg, og det er en vej at gå, som vi bakker op om”, siger en AfD-spidskandidat til Berlingske.

Han fremhæver, at også Østrigs forbundskansler, den konservative Sebastian Kurz, har ’stor sympati’ for den linje, der er lagt i Danmark i flygtningepolitikken. AfD mener, at Tyskland bør efterligne den danske asylpolitik, så asylbehandlinger kan foretages gennem ambassader eller en anden form for permanent repræsentation, mens asylsøgerne forbliver i tredjelande”.

Hvad AfD ikke er klar over, er, at der ikke er nogen realiteter bag Socialdemokratiets “stramninger”. På det retoriske plan giver man udtryk for at føre en stram udlændingepolitik. I praksis sker der ingenting, kun lidt staffage og megen udenomssnak.

Når det danske Folketing vedtager en lov, der gør det muligt at flytte asylbehandlingen til Rwanda eller inddrage opholdstilladelser for de herboende syrere, er der ikke tale om reelle udlændingepolitiske stramninger, men en kommunikationskampagne, der har til formål at afskrække potentielle asylansøgere fra at søge asyl i Danmark.

Det er den eneste strategi, man i dette land kan følge, for når det drejer sig om udlændingepolitik, kan man i Danmark ikke stramme mere. Danmark er nemlig bundet af EU, FN og de indgåede internationale konventioner og er for længst gået til stregen.

Det er derfor kun symbolpolitiske ”stramninger” og hård retorik, der er tilbage, og disse bruger Socialdemokratiet til at få Danmark til at fremstå som et uattraktivt og uvelkomment land – helst mindre attraktivt end Tyskland og Sverige. Læs mere her.

André Rossmann

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)