I 2017 kunne medierne berette, at danskernes opbakning til EU var ”eksploderet” fra 47 pct. i 2015 til 71 pct. i 2017. Socialdemokratiets daværende EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, så meningsmålingsresultatet som en stor tillidserklæring til EU. “Danskerne er eftertænksomme mennesker, der har tillid til det, som EU står for. De kan også se, at EU kan levere løsninger på de store problemer”, sagde han dengang ifølge Børsen/Ritzau.
Mens både internationale og danske medier pegede på, at EU var i en eksistentiel krise, tegnede Peter Hummelgaard Thomsen et billede af EU som en tryg oase i en kaotisk verden, som tryghedsøgende danskere søgte hen til og slog ring om. Det gav mindelser om Komiske Ali, der med amerikanske tanks rullende i baggrunden hårdnakket hævdede, at Irak havde vundet krigen stort.
Nu er Socialdemokratiets Komiske Ali på spil igen, idet han til Berlingske udtaler, at ”ledige danskere skal erstatte udenlandsk arbejdskraft”.
Danskernes beskæftigelse falder ganske vist, men udlændinge mærker krisen dobbelt så hårdt. I marts oplevede udlændinge således et fald i beskæftigelsen på 3,1 pct., mens danskerne kun har oplevet en nedgang i beskæftigelsen på 1,6 pct.
Men Komiske Ali er ikke bekymret: ”Det gælder om at få de ledige danskere i gang. Det vil være helt oplagt med nogle danskere til jobbene i cafeer og restauranter, hvis de begynder at mangle. Det kræver noget træning og omskoling, og det kræver, at disse brancher tilbyder nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Vi skal udnytte den triste situation, vi står i nu, til bedst muligt at få banket nogle kvalifikationer på ryggen af de ufaglærte”, siger han til Berlingske.
Siden finanskrisen i 2008 er beskæftigelsen for den udenlandske arbejdskraft steget med omkring 100.000 personer, så den ved udgangen af 2019 udgjorde ca. 220.000 personer. I jobfesten fra efteråret 2013 og frem til lige før coronakrisen har den udenlandske arbejdskraft stået for omkring halvdelen af fremgangen i beskæftigelsen. Men nu er festen slut, og udlændinge bliver enten fyret eller rejser hjem.
Ledigheden er grundet coronakrisen øget med 50.000 personer, og forventes at stige med yderligere 150.000 personer efter sommerferien. I Komiske Alis optik kan de danske ledige defor erstatte udenlandsk arbejdskraft. Men holder det vand?
Virkeligheden er, at mens der inden coronakrisen var flere end 100.000 danske arbejdsløse, der gik og loppede sig på dagpenge, arbejdede de 220.000 udlændinge i Danmark til overenskomstmæssig løn med alt det manuelle arbejde, danskerne ikke gider lave. For danskerne gider ikke den slags arbejde, hvor man får snavs på fingrene til 116 kr. i timen. Ifølge DR’s undersøgelse vil kun tre ud af 11 danskere bestride det arbejde, som østeuropæerne er glade for.
Ifølge politikere som Socialdemokratiets Komiske Ali og fagbevægelsen er opkvalificering og efteruddannelse svaret, hvis arbejdskraftudbuddet skal øges. Faglærte tjener ganske rigtigt mere, og uddannet arbejdskraft er mere produktiv. Problemet er blot, at effektiv opkvalificering forudsætter evner og motivation, som Dovne Robert, Fattige Carina, Blå Bjarne og Mohamed ganske enkelt ikke har.
Internationale eksperter, herunder lektor Lars Skipper fra Aarhus Universitet, har påpeget, at man ikke kan uddanne +40-årige ufaglærte til mere produktivitet. Årsagen findes ikke i mangel på uddannelsestilbud, men derimod mangel på basale evner og arbejdsmoral. At gøre ufaglærte til faglærte er derfor ikke kun ineffektivt, men også usædvanlig dyrt.
Hertil kommer, at de danske ledige er fanget i, hvad OECD kalder en ”inaktivitetsfælde”, hvilket betyder, at gevinsten ved at tage et arbejde ikke er stor i forhold til det, man kan få på overførselsindkomst. Ifølge OECD’s beregninger svarer det til at betale en skat på 87 pct., når man går fra offentlig forsørgelse til et lavtlønnet job, hvis man indregner boligstøtte og friplads i institutioner.
Ifølge Dansk Erhverv klager 68 pct. af deres medlemmer over, at danskere ikke søger de ledige jobs. Gevinsten er for lille i forhold til at være på ledighedsydelse eller kontanthjælp. Dem der meget kortvarigt kommer forbi en virksomhed, gør det kun fordi de skal have ”optjent” retten til fortsat at være på passiv forsørgelse. Mange steder udfoldes der en betydelig kreativitet for at undgå at blive arbejdsramt eller miste overførselsindkomster.
Nina Smith, som er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand, siger, at man skal droppe forestillingen om, at de ca. 800.000 danskere på overførselsindkomst er én stor arbejdskraftreserve, som kan hentes ind på arbejdsmarkedet og sikre vækst og velfærdsstat. Det er blår i øjnene på befolkningen, og man bør derfor holde op med at presse folk, som reelt ikke har noget arbejdspotentiale at give af, i job.
Opkvalificering af forudsætningsløse og umotiverede ufaglærte vil ikke ændre noget. Mangler man motivation og har lullet sig ind i et liv på evig offentlig forsørgelse, kan ingen opkvalificering hjælpe.
Og derfor er Komiske Alis planer om, at danske ledige skal opkvalificeres og erstatte udenlandsk arbejdskraft, et stort illusionsnummer.
Vi kan lige så godt acceptere, at vi har fået et proletariat af uengagerede, lavere uddannede og knap så begavede borgere, der hverken kan få et job eller en fornuftig placering i samfundet.
Forvent derfor, at Komiske Alis luftige planer ender med et nyt aktiveringscirkus, og at logikken om passiv ydelse vil sejre.
André Rossmann