Kaare Dybvad Bek, minister for moralske anliggender, har fået sig en hjertesag, og den synes at være clearet med regeringens pragmatisk-idealistiske politbureau, i hvert fald fremturer han ind til videre med udgivelsen af debatbogen ”Arbejdets land”, skriver Niels Lillelund i Jyllands-Posten.
” ’Det irriterer mig, at jeg ser sådan en forherligelse af at arbejde på nedsat tid. Som om arbejdet er dårligt, og det vil være bedre for os alle sammen at arbejde mindre. Som om man er en dårligere forælder, som render rundt i hamsterhjulet, hvis man henter børnene i daginstitutionen fem minutter i fem. Det er noget sludder’, sagde Kaare Dybvad til pressen.
Velfærdsstatens forudsætning er, at folk arbejder. Ikke bare for føden, men også for andre folks føde, for der vil i et samfund altid være nogen, der ikke kan arbejde, og der vil i et velfærdssamfund også være en del, der ikke vil, for hvorfor skulle de det?
Tanker om arbejdsmoral og mørke vinduer er fine og ja, netop moralske, men når samfundet belønner dådløshed og straffer de arbejdende, så indretter folk sig selvfølgelig derefter”.