Socialisterne er blevet de riges parti

Engang for længe siden lød det i ”Socialisternes March” – også kendt som “Internationale”: “Rejs jer fordømte her på Jorden.” I dag hedder det: Hold jeres fordømte kæft, alle I ynkværdige!

Fra at være ”de fattiges værner” og ”de riges ris” er de nymodens socialister blevet magtens vogtere – dem der sidder på medierne og statens institutioner, er venner med storkapitalen og skaber splid i underklassen – mens de førende moralprædikanter ligger lunt i svinget.

Intet sted er dette tydeligere end i USA, som vi bør lægge mærke til. For hvad der sker derovre, kommer snart til os.

I Amerika sidder venstrefløjens ideologer med fyrstelige indtægter i deres pragtvillaer og prædiker moral for mennesker med beskedne indkomster, som de beskylder for alskens tankeforbrydelser. Blandt de førende moralister og selvudråbte marxister er medstifteren af Black Lives Matter, Patrisse Khan-Cullors Brignac, der netop har erhvervet sig fire ekstra huse, mens hun beklager sig over den forfølgelse, hun har været udsat for. Der er penge i racetænkning.

Socialisterne ville engang gøre op med klassemodsætningerne og mente, at arbejderne skulle stå sammen – uanset om de var sorte eller hvide, mænd eller kvinder, eller hvem de dyrkede sex med. Men klasse er ikke længere socialisternes samlingspunkt, selvom en række nyere undersøgelser konkluderer, at klasseforskellene vokser som aldrig før. Uanset race er middelklassens indkomster stagneret, mens den økonomiske fremgang opsuges af de allerede rige. (Det, man i USA betegner som middelklassen, svarer til, hvad vi i Danmark ville kalde lønmodtagere og mindre næringsdrivende.)

Som den skarpsindige iagttager, professor Victor Davis Hanson, påpegede for et par dage siden, er de to amerikanske partier, Demokraterne og Republikanerne, i færd med at skifte vælgere. Demokraterne blev tidligere opfattet som den lille mands parti, men det er slut. Ca. 65 pct. af de amerikanere, der tjener over $500.000 pr. år, er demokrater, mens 74 pct. af dem, der tjener mindre end $100.000, er republikanere. De dage er ovre, da den arbejdende befolkning automatisk stemte demokratisk, og da Republikanerne blev opfattet som partiet for børsspekulanter, der brugte tiden på at spille golf.

I 2018 kontrollerede Demokraterne de 20 rigeste valgkredse (Congressional districts), og i 17 ud af de 20 rigeste områder – defineret efter postnummer – gav borgerne flere penge til demokraterne end til republikanerne. Samtidig har Demokraterne tabt en stor del af deres opbakning blandt hvide arbejdere og i den spansktalende middelklasse, og nu også er begyndt miste grebet om den sorte middelklasse.

Det kniber tydeligvis med interessen for demokratiske mærkesager som LBTQ, “hvidt overherredømme”, grøn omstilling, åbne grænser og “kritisk raceteori” i en tid, da jævne amerikanere får stadigt sværere ved betale for benzinen, huslejen og maden.

Det amerikanske Department of Labor kunne den 16. juli rapportere, at medianlønnen for USA’s 113,6 millioner fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er sunket med 1,2 pct. sammenlignet med sidste år. I samme periode er forbrugerprisindekset steget med 4,8 pct. Det betyder, at justeret for inflation er lønningerne faldet med 6 pct.

Biden-administrationens gigantiske pengeudpumpninger har kun gjort lønmodtagernes situation værre ved at sætte gang i en yderligere inflation – som den amerikanske nationalbank først prøvede at bagatellisere, men som ikke længere lader sig skjule.

Flere iagttagere spår en republikansk jordskredssejr ved næste års midtvejsvalg til Senatet og Repræsentanternes Hus.