Socialwashing går sin sejrsgang i erhvervslivet

Det identitetspolitiske idioti, som breder sig verden over, betyder, at ædle virksomhedsformål, samfundsansvar og bæredygtighed omfavnes på mange store virksomheder. Det aktuelle mantra i erhvervslivet er, at sociale virksomhedsformål skal erstatte profitmaksimering som drivkraft for virksomhederne.

Da samfundsansvar på de fleste virksomheder er en by i Rusland, praktiserer man såkaldt ”socialwashing”, hvilket betyder, at virksomhederne pynter sig med lånte fjer og foregiver at være samfundsansvarlige, selvom de reelt ikke er det. Virksomhederne putter bare en socialansvarlig eller etisk label på og slår sig op på at være samfundsansvarlige, fordi forbrugerne ønsker noget socialansvarligt og bæredygtigt. Virksomhederne overdriver med andre ord deres godhed og hykler noget, som de reelt ikke mener.

Et eksempel er ATP, som ynder at pudse sin glorie som et samfundsansvarligt selskab, og som p.t. truer mindre virksomheder med sanktioner, medmindre de kobler sociale formål på deres forretning. Det forhindrer dog ikke, at ATP har en betydelig aktiepost i verdens største møntvaskeri, Danske Bank.

Et andet eksempel er danske pensionsselskaber, som alle slår sig op som samfundsansvarlige. Det forhindrer dog ikke, at de har investeringer i virksomheder, som sælger våben og andet krigsmateriel til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Den seneste eksempel på, hvordan virksomheder hykler samfundsansvar, er Danske Bank, Nordea og Arbejdernes Landsbank.

I Danmark har kommunerne som bekendt pligt til at hjælpe socialt udsatte mennesker til at få banklån til indskud i en lejlighed i alment byggeri. Kommunen garanterer for lånet, som er risikofrit, for kan de pågældende ikke betale, åbner kommunen kassen.

For nylig kunne Børsen berette, at bankerne kræver ublu renter af risikofri lån til socialt udsatte, typisk 10 pct. eller mere i rente til trods for, at den normale rente på forbrugslån ligger omkring de 4-5 pct. Arbejdernes Landsbank tager endda 12 pct.!

Det forhindrer dog ikke, at de tre banker markedsfører sig som samfundsansvarlige virksomheder.

På Danske Banks hjemmeside står det således, at ”Danske Bank, der driver en ansvarlig forretning i overensstemmelse med principperne i FN’s Global Compact, gør en positiv forskel i samfundet ved at hjælpe personer og virksomheder med at opnå finansiel tryghed og sikkerhed”.

Nordea slår sig på, at banken ”driver vi forretning i henhold til de højeste etiske standarder”, hvilket er beskrevet i Nordeas ”Code of Conduct”.

Og Arbejdernes Landsbank fremhæver, at den har ”en lang historie med social ansvarlighed, og at formålet med bankens stiftelse bl.a. var at tilbyde fagbevægelsens medlemmer bedre og billigere lånemuligheder som alternativ til pantelåneren”.

Det er påfaldende, at det er den ”samfundsansvarlige” Arbejdernes Landsbank, som i øjeblikket markedsfører sig under sloganet ”Ønsker du dig en bank med et godt hjerte”, der tager de højeste overrenter på risikofrie kommunegaranterede lån.

André Rossmann