Fortalerne for Irans atomaftale ignorerer påfaldende den iranske regerings nukleare aktiviteter, selvom disse i lige så høj grad truer den globale sikkerhed som Israels sikkerhed. Fortalerne for Iran er også hurtige til at kritisere Trump-regeringen i USA for dennes stramning af sanktionerne i en reaktion på Irans ulovlige modarbejdelse.
Af Dr. Majid Rafizadeh– Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.
I et nyligt interview med Irans statsejede, persisksprogede Channel 2 gjorde Ali Akbar Salehi, formanden for Irans Atomenergiorganisation, det klart, at den overfladiske “atomaftale”, som blev indledt af den daværende amerikanske præsident Barack Obama, intet som helst har gjort for at hindre Iran i at gøre fremskridt i sit atomprogram.
Salehi pralede:
“Selvom vi skulle blive nødt til at gå tilbage og trække os ud af atomaftalen, vender vi bestemt ikke tilbage til det stade, hvor vi stod tidligere … Vi vil befinde os i en meget, meget højere position.”
De seneste efterretninger om Irans nukleare fremskridt tyder også på, at Iran befinder sig på tærsklen til en modernisering af sine metoder til fremstilling af højt beriget uran, som kan bruges til at fremstille atomvåben.
Den iranske regering praler med, at den udforsker nye programmer til uranberigelse og produktion af centrifuger. Som Salehi sagde for nylig:
“Gudskelov er testene af IR4 and IR2M (centrifugerne) fuldført. De er blevet testet gennem mere end 12 år. I dag har vi alle data, og vi kan nemt fremstille dem i industriel skala.”
Adskillige efterretningsrapporter advarer om, at Irans hemmelige, nukleare aktiviteter er blevet spredt over hele det internationale samfund. Tysklands indenrigsefterretningsvæsen BfV (Bundesamt für Verfassungsschutz) afslørede i sin årsrapport, at den iranske regering har fulgt en “hemmelig” vej til at skaffe sig ulovlig nuklearteknologi og udstyr fra tyske firmaer “på et, selv efter internationale standarder, kvantitativt højt niveau.”
Efterretningsrapporten fastslog også, at “man med sikkerhed kan forvente, at Iran vil fortsætte sine intensive indkøbsaktiviteter i Tyskland ved at benytte hemmelige metoder til at nå sine mål.”
Som en yderligere illustration af denne tilsidesættelse af regler, som de iranske embedsmænd forventes at skulle følge, kan nævnes, at Iran ved flere lejligheder, efter at “atomaftalen” var på plads, har bibeholdt mere tungt vand, som bruges ved fremstilling af atomvåben, end landet havde tilladelse til.
De, der gør sig til fortalere for en mildere holdning over for Iran og dets atomprogram, hævder, at Iran ikke udfolder nogen ulovlige nukleare aktiviteter, for det har det Internationale Atomenergiagentur IAEA bekræftet.
Men IAEA havde ikke tilladelse til at inspicere eller overvåge Irans militære områder, hvor de nukleare aktiviteter højst sandsynlig er foregået. Blandt de mange indrømmelser som Obama-regeringen gav den iranske regering, var en accept af de iranske lederes krav om, at disse militære områder skulle være uden for IAEA’s rækkevidde.
På grund af denne indrømmelse kunne forskellige højtprofilerede, iranske områder, såsom militæranlægget Parchin sydøst for Teheran, frit kaste sig ud i nukleare aktiviteter uden risiko for inspektion.
IAEA har selv tidligere fastslået, at militæranlægget Parchin var det sted, hvor Iran udførte de nødvendige sprængningstests til udløsning af atomsprængladninger.
Desuden kom Israels internationale efterretningsvæsen, Mossad, i besiddelse af filer og fotografier inde fra Iran, som havde forbindelse til landets atomprogram.
Filerne pegede på Irans bestræbelser på at fremstille en atombombe, og den gruppe fotos, som blev taget ved militæranlægget Parchin, “synes at vise et gigantisk metalkammer, bygget til gennemførelse af højeksplosive eksperimenter.”
Desuden har bevægelsen National Council of Resistance of Iran (NCRI) – som afslørede Irans hemmelige og uoplyste uranberigelsesanlæg ved Natanz og et anlæg til fremstilling af tungt vand ved Arak i 2002 – for nylig bekræftet, at Iran fortsat forfølger sine nukleare ambitioner. Dets rapport fastslår at:
“… ‘nervecenteret’ i det iranske regimes atomvåbenprojekt, som er ansvarligt for fremstillingen af en atombombe, har fortsat sit arbejde… efter ikrafttrædelsen af atomaftalen Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA) i 2015 er centeret ikke alene stadig på plads og aktivt, det står nu klart, at dets aktiviteter på visse områder er blevet udvidet.”
Irans skæringsdato – dvs. den tid det kræver at producere tilstrækkelig meget våbenklar uran til én atombombe – menes at være om mindre end et år.
Hvornår vil det internationale samfund tage de seneste efterretningsrapporter og Irans bestræbelser på at fremstille en atombombe alvorligt? Hvornår vil FN’s atomare vagthund, IAEA, inspicere Irans militære områder?
Når først Irans autoritære, antisemitiske og antiamerikanske regering er i besiddelse af en atombombe, vil ingen grad af indgreb kunne afvende katastrofen.
Iran viser tydeligt sin fortsatte interesse for og aktive bestræbelse på at skaffe sig atomvåben. Der skal handles nu.
Dr. Majid Rafizadeh, forretningsstrateg og konsulent, Harvard-uddannet akademiker, scient. pol., bestyrelsesmedlem ved Harvard International Review og præsident for International American Council vedrørende Mellemøsten. Han har forfattet flere bøger om islam og amerikansk udenrigspolitik. Han kan kontaktes på Dr.Rafizadeh@Post.Harvard.Edu