Staten brandbeskatter de mest produktive danskere

Staten brandbeskatter de mest produktive danskere

I 2023 besluttede et flertal i Folketinget at ændre topskatten fra 2026, men først nu har Skatteministeriet offentliggjort de præcise beløbsgrænser. Derfor har pensionsselskabet PFA regnet på, hvor meget topskatteydere slipper billigere eller skal betale ekstra næste år, skriver Børsen.

“Alle med en årlig indkomst på mellem ca. 612.000 kr. og godt 2,9 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag skal betale mindre i skat næste år. I dag findes der en bundskat og en topskat. Bundskatten betales af alle, og topskatten på 15 pct. udløses ved en indkomst på 611.800 kr. Fra næste år bliver systemet mere nuanceret med tre trin: en mellemskat på 7,5 pct. fra 641.200 kr., en topskat på 7,5 pct. fra 777.900 kr. og en ny toptopskat på 5 pct. af indkomst over 2,59 mio. kr.”.

24NYT: Top-topskatten er ren symbolpolitik, fordi de skiftende regeringer overvurderer det provenu, som topskatten giver. En stor del af de borgere, der ville blive ramt af top-topskatten, er nemlig virksomhedsejere, der selv helt lovligt kan fordele deres gevinst mellem udbytte og løn, og derfor kan undgå top-topskatten. Der er dog stadig højt lønnede funktionærer, der ikke kan undgå skatten. Der er tale om nogle af de mest produktive, innovative og flittige mennesker. Deres adfærd vil blive påvirket af skatten. I værste fald flygter de som i Norge ud af landet. Måske bliver de bare mere tilbageholdende med at tage risikoen ved at søge nye og mere produktive job. Mere eller mindre dramatiske adfærdsændringer hos skatteborgere, der rammes af topskatten, de såkaldte dynamiske effekter, rammer vækst og velstand for alle danskere og reducerer provenuet fra skattestigningerne. Man ved med sikkerhed, at top-topskatten gør stor skade for et meget lille provenu. Det er ren symbolpolitik.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)