Site icon 24NYT

Statsminister: “Det er forbudt at sige det i Europa, men migrationen er en organiseret invasion”

Ungarns premierminister tager bladet fra munden i interview.

I et nyligt interview, sammen med den slovakiske premierminister, tager Victor Orban bladet fra munden:

“Det er forbudt at sige det i Europa, men migrationen er en organiseret invasion”, fortæller han til sin slovakiske kollega Peter Pellegrini. Det skriver en række medier, herunder Hungary Today.

Ifølge Victor Orban giver medierne et forløjet billede af den strøm af migranter, der især siden 2015 har ramt Europa. Ifølge ham er 95 procent af migranterne unge mænd “i den kampklare alder”.

Anklager EU

Den ungarske premierminister Victor Orban har længe været skeptisk over for EUs udlændingepolitik. Han fortæller i interviewet, at EU på trods af løfter om at ville sikre Europas ydre grænse, ikke vil støtte Ungarns hegn mod migranter.

Victor Orban forklarer den manglende støtte fra EU med, at Ungarn “er på den forkerte liste” i EU.

I januar blev fire migranter alle dømt i retten for at have forsøgt at trænge igennem Ungarns grænse via Serbien, fortæller Hungary Today. De fire mænd, to syrere og to palæstinensere skal alle et år i fængsel.

Det er en noget mere barsk behandling end den, det danske Folketing gav de mange migranter, der stormede gennem den danske grænse og blokerede veje og motorveje på deres gåtur mod Sverige i 2015.

Video: Local Eyes TV viser migranter på vej mod Sverige ad danske veje i 2015:

Exit mobile version