Site icon 24NYT

Statsministerens politik ødelægger familiers liv

Statsminister Mette Frederiksen gik i sin tid til valg på at være ”børnenes statsminister”, og i sin 2020-nytårstale proklamerede hun, at hun ville have flere tvangsfjernelser og tvangsbortadoptioner. Hendes ord har haft en effekt: De seneste år er der blevet bortadopteret flere børn ved tvang end hele det foregående årti, skriver Amalie Lyhne i Berlingske.

”I henhold til den brede aftale ’Børnene først’, som regeringen indgik sidste år, skal det fremover være lettere at tvangsanbringe eller tvangsbortadoptere børn direkte fra fødegangen.

Parallelt med nævnte aftale har medierne i de seneste uger kunnet berette om kommunernes ulovlige sagsbehandling i anbringelsessager.

Kombinationen af de mange alvorlige lovbrud fra myndighedernes side og det store politiske pres for at få fjernet flere børn fra deres forældre er en dobbelt tragedie: Det er naturligvis først og fremmest frygteligt for de børn og forældre, der får deres liv ødelagt på forkert grundlag, men samtidig er det et symptom på en forrykket magtbalance mellem borger og stat”.

Exit mobile version