Formuleringen på stemmesedlen til afstemningen om det danske forsvarsforbehold ændres. Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2.
En af de største kritikere af den oprindelige formulering, DF-formand Morten Messerschmidt, er fint tilfreds med den nye formulering.
Nu bliver spørgsmålet:
“Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?”