Mens vækst og velstand kommer især fra øget produktivitet og værdiskabelse, har hele væksten siden coronapandemien været drevet af øget arbejdsudbud. Med andre ord: Der har ikke været produktivitetsfremgang i Danmark de senere år, skriver Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom i 3F, i Børsen.
”Set i historisk langt perspektiv er det produktiviteten, dvs. det forhold, at der kan produceres mere og mere pr. arbejdstime, der har været drivende for den økonomiske vækst.
Væksten i produktionen i Danmark skyldes imidlertid, at virksomhederne har valgt at øge beskæftigelsen frem for at øge kapitalapparatet eller andre inputfaktorer for at øge produktionen”.
24NYT: Det er stigningen i beskæftigelsen i brancher med lav produktivitetsniveau og ikke produktiviteten, der driver den svage vækst i dansk økonomi. Hele den økonomiske vækst i 2023 er kommet fra medicinalbranchen. Fjerner man medicinalsektoren, er industriproduktionen faldet med 12 pct. siden sommeren 2022 og er nu lavere end før coronatiden. I alle andre brancher end medicinalindustrien og elektronik har der været markant tilbagegang.